Grøn elektronikkæde om ekspansion: - Vi kan knap nok følge med
Interessen for reparationer og salg af brugt elektronik er stor lige nu, lyder det fra kæden Greenmind. Flere butikker er på vej.
På 11 år har elektronikkæden Greenmind åbnet seks butikker, og på mandag åbner den syvende i Rødovre Centrum.
Ifølge medejer Brian Funch rammer konceptet hos Greenmind, som opkøber, reparerer og videresælger brugt elektronik, lige ned i tidsånden. Han forudser endnu flere butiksåbninger til næste år.
- I foråret åbnede vi i Rosengårdcenteret i Odense, og vi kan stadig knap nok følge med. Over hele landet er folk afsindigt interesserede i at genbruge deres elektronik til gavn for både pengepungen og miljøet. Det er vi stolte af at kunne støtte op om, siger Brian Funch.
Desværre bliver der ikke meget fest, når butikken i Rødovre Centrum åbner. Det skyldes naturligvis pandemien. Men til gengæld ser Brian Funch store perspektiver i at komme til Vestegnen.
- For nogle er miljøbevidstheden det vigtigste, når de handler elektronik; for andre skal smartphones bare været noget, hvor besparelsen er det vigtigste, siger han og fortsætter:
- Uanset hvad behovet er, så er der et kæmpe marked for second-hand mobiltelefoner og tablets, hvor vores kunder på Vestegnen kan få et secondhand elektronikprodukt i hånden med god samvittighed og tre års garanti.
Greenmind ApS lægger ikke omsætningen frem i årsregnskaberne, men ifølge en pressemeddelelse fra foråret ligger toplinjen på omkring 50 millioner kroner. På bundlinjen stod der et overskud på godt 414.000 for 2019/20.
LÆS OGSÅ: Hårdt prøvet elektronikkæde presser egenkapitalen op i plus
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter