Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Bilka vil være genbrugsstation for elektronik

Foto: detailfolk.dk



Wednesday den 26 April 2017 kl. 11:30 af: Dennis Clausager

18 Bilka-varehuse vil nu indsamle laptops, tablets og mobiltelefoner fra kunderne og dermed sikre miljømæssig korrekt genanvendelse.

I dag er det muligt for kunderne, at aflevere blandt andet flasker, glas, batterier, tøj og mælkelåg i Bilka, der så sørger for bedst mulig genanvendelse. Og fra 1. maj vil de 18 varehuse så tilbyde kunderne at aflevere forskellige typer elektronik til genanvendelse. Det skriver kæden i en pressemeddelelse.

Affald er en ressource

Hos Bilka, er initiativet skabt for at gøre danskerne opmærksom på, at det kan være nemt at minimere den mængde affald der ryger til forbrænding, og dermed udleder unødig CO2 og tungmetaller.

– Vi vil gerne gøre det nemt for danskerne at medvirke til genanvendelse og øge opmærksomheden omkring, at affald er en ressource, der kan bruges til at lave nyt materiale fortæller direktør for Bilka-kæden, Mark H. Nielsen og fortsætter.

- Op mod 3 millioner kunder handler i vores butikker hver uge, og det er en spændende tanke, hvis vi kan etablere små genbrugsstationer ved vores varehuse, hvor kunderne kan aflevere forskellige typer af affald samtidig med, at de køber ind. Derfor vil vi løbende se på, hvad den næste type affald kan være, siger Mark. H. Nielsen.

Samarbejde med naturfredningsforening

Det nye initiativ skal samtidig støtte det allerede eksisterende samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening, da overskuddet fra salget af de kasserede produkter skal gå til foreningen. Og det vækker naturligvis glæde hos Danmarks Naturfredningsforening, hvor miljøpolitisk seniorrådgiver Sine Beuse Fauerby siger:

- Det er rigtig interessant, at Bilka går denne vej. Danmarks Naturfredningsforening mener, at der er gode fremtidsperspektiver i, at store spillere som Bilka har fokus på genanvendelse af ressourcer og gør det nemmere for forbrugerne at komme af med de produkter, de ikke ønsker længere – på en forsvarlig måde over for naturen og miljøet. Elektronik er et rigtig godt indsatsområde, da der her er mange knappe og værdifulde ressourcer, som er oplagte at anvende igen. Vi håber meget, at Bilka vil forsætte denne vej og udvide ift. hvilke produkter, de vil tage tilbage, og på den måde bidrage til at langt flere ressourcer bliver genanvendt, lyder det fra Sine Beuse Fauerby.

Bilka samarbejder i forvejen med Danmarks Naturfredningsforening om bl.a. den årlige landsdækkende affaldsindsamling.

LÆS OGSÅ: CSR-chef i Dansk Supermarked forlader sin post
 



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD