Genbrugsbutikker jagter kunder med ny kampagne

Danmarks største detailkæde for genbrugstøj vil vise kunderne, at der ligger modeskatte og venter rundt om i kædens 231 butikker.
Røde Kors Genbrugsbutikker vil lære de modebevidste kvinder mellem 15 og 35 år at gå i genbrugsbutikker.
Med en ny kampagne, der er lavet i samarbejde med reklamebureauet Marketsquare, sætter kæden fokus på mode og stil i forsøget på at gøre kvinderne opmærksomme på de mange modeskatte, der ligger gemt rundt om i genbrugsbutikkerne.
Kampagnen, der startede 8. maj, inkluderer udgivelsen af Røde Kors’ allerførste modemagasin, Stil, der består af en perlerække af Danmarks bedste modefotografers pletskud af kendte personligheder som Oh Land, Nik & Jay og Joey Moe – udelukkende stylet i tøj fra Røde Kors Butikker.
- Vi kunne tydeligt se, at Røde Kors Butikker havde en fast kundegruppe af primært lidt ældre kvinder, der handlede der for den gode pris. Vi kunne også se, at de yngre kvinder handlede fashion-genbrug, men at de ikke fandt vej til Røde Kors, da de ikke troede på muligheden for at gøre mode-fund, siger Jens Thrane-Møller, der er adm. direktør hos Marketsquare, i en udtalelse.
Det er god stil
Kampagnen lanceres under navnet 'Det er god stil', der ikke blot henviser til moden, men også minder om Røde Kors' hjælpearbejde.
- Vi er glade for, at fashion-budskabet sidder forrest i bussen, om man vil, men at vi samtidig minder om, at man ved at handle i Røde Kors Butikker støtter vores Røde Kors arbejde direkte, forklarer Tina Donnerborg, der er chef for kommercielle aktiviteter i Røde Kors.
Målet med kampagnen er øget kundestrøm i butikkerne, mens man samtidig håber at opnå en repositionering hos de yngre, mode-interesserede kvinder. Derfor er det nødvendigt at bevise, at der er masser af god stil på bøjlerne i Røde Kors Butikker, hvis man blot ser mulighederne. Og det er netop muligheder og inspiration, som modemagasinet byder ind med. Magasinet kan kun fås i butikkerne og er dermed et godt udgangspunkt for at skabe kundestrøm – og et argument for efterfølgende besøg.
Kampagnen er også synlig rundt om i bybilledet i København, hvor der blandt andet kører et spot på skærmene i S-togene, mens Røde Kors Butikkernes facader er dækket med plakater.
Medarbejderne i Røde Kors Butikkerne er frivillige, og vælger derfor selv, om de vil bakke op. Det har 110 butikker valgt at gøre.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Kommentarer |
Afstemning
Seneste nyheder
Teenager nomineret som årets bedste nye E-købmand
Dansk modebrand lukker butikker efter mio-underskud
Opkøbt netbutik vokser med 47 procent
Ny bog om fremtidens detail: 14 tips til kunderejser
Bestseller har skabt et nyt brand til et særligt marked
Dansk kaffekæde har betalt dyrt for nyt navn
Nye Tal: Ganni vokser med ekspresfart
Irma lancerer nyt koncept for storsælgende varegruppe