Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Google åbner sin første fysiske butik

Foto: Google PR



Tuesday den 25 May 2021 kl. 10:25 af: Kristian Holgersen

Internetgiganten Google prøver nu kræfter med fysisk detailhandel. Indtil videre er en enkelt flagskibsbutik på tegnebrættet.

Alle kender Google. Først og fremmest som søgemaskine på nettet, men internetgiganten laver også udstyr som telefoner, computere og højttalere.

De produkter bliver rygraden i Googles første fysiske flagskibsbutik, der åbner i New York senere på året. Det fremgår af en pressemeddelelse.

- I Google Store bliver kunderne præsenteret for et omfattende udvalg af produkter som Pixel-telefoner, Nest-produkter, Fitbit-enheder og Pixelbooks. De kan også handle på nettet og hente deres varer i butikken, skriver Google.

- Kunderne kan desuden få hjælp til eksempelvis fejlfinding, reparation af en revnet skærm eller installation af software, lyder det fra internetgiganten.

Indtil videre har Google ikke fremlagt planer om at åbne flere butikker end den i New York.

Dropper butikker helt

Konkurrenten Microsoft valgte for nylig at lukke alle sine fysiske butikker permanent. Det skete i kølvandet på coronakrisen, hvor virksomheden høstede gode erfaringer med at rykke hele salget over på nettet.

- Vi starter et nyt kapitel for Microsoft Stores. Vores hold har haft succes med at servicere kunder uden at gøre det fra en fysisk butik, udtalte David Porter i pressemeddelelse sidste år. Han er Vice President i Microsoft.

- Vi er motiverede af muligheden for at forny den måde, vi møder vores kunder på, fortsatte han.

Ifølge mediet The Verge åbnede de første Microsoft-butikker i 2009 med rivalen Apple som forbillede. Langt de fleste af butikkerne ligger i USA, men de er også at finde i eksempelvis Australien og Storbritannien.

LÆS OGSÅ: Jysk henter assistance fra Google i digital transformation



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD