Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Forbrugertilliden stiger: Topchef i Salling Group mærker styrket købelyst

Foto: morguefile.com



Forbrugertilliden

Forbrugertilliden belyser befolkningens syn på dens nuværende og fremtidige økonomiske situation.

Forbrugertillidsindikatoren
Okt: -6,2
Sep: -7,4
Aug: -5,5
Jul: -2,9
Jun: -3,1
Maj: -8,8

2019: 3,8

Mener du, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder?
Okt: -7,1
Sep: -13,1
Aug: -7,6
Jul: -7,5
Jun: -4,4
Maj: -11,6
2019: -7,1

Kilde: Danmarks Statistik

Friday den 23 October 2020 kl. 10:36 af: Kristian Holgersen

Danskernes tillid til økonomien stiger en smule, viser tal fra Danmarks Statistik. De frigivne feriepenge stimulerer købelysten.

Tilliden til økonomien er steget en smule i oktober, men ligger stadig på et forholdsvist lavt niveau på -6,2.

Det viser den månedlige opdatering af forbrugertillidsindikatoren, som Danmarks Statistik står bag.

- Den beskedne stigning i forbrugertilliden skyldes primært en markant stigning af købelysten efter, at de indefrosne feriepenge begyndte at blive frigivet, skriver Danmarks Statistik i en kommentar til de nye tal.

I Salling Group kan topchef Per Bank godt skrive under på den udlægning.

- Vi har ikke de seneste 25 år eller mere oplevet en lignende vækstl, dog stadig størst på legetøj og elektronik, men også fødevarer vækster voldsomt, skriver han i et indlæg på LinkedIn.

- Jeg håber dog, at de sidste uger af feriepengene først bliver udbetalt næste år, også fordi både hoteller, restauranter og rejsebranchen så vil få glæde af dem, fortsætter han.

Tallene fra Danmarks Statistik afslører desuden et kraftigt fald i forbrugernes forventninger til landets økonomiske situation et år frem i tiden. Det er med til at trække den samlede forbrugertillid ned.

Økonom er skuffet

Efter to måneder med fald i forbrugertilliden er det det glædeligt med en lille stigning, skriver Anders Christian Overvad, økonom i Arbejdernes Landsbank, i en analyse.

- Men jeg havde ærligt talt sat næsen op efter en endnu større effekt af udbetalingen af feriepenge. Dertil kommer vi ikke uden om, at forbrugertilliden stadig er på et markant lavere niveau end før krisen, og at fremgangen derved kommer på en billig baggrund, skriver han og fortsætter:

- Dertil er det langt fra sikkert, at udbetalingen af feriepengene vil være nok til at holde forbrugernes humør oppe de kommende måneder. Forbrugerne bærer på en af hovednøglerne til at låse dansk økonomi ud af coronakrisen, og det er derfor afgørende, at der kommer gang i forbruget.

I 2018 og 2019 - altså årene op til coronakrisen - lå den gennemsnitlige indikator for forbrugertillid på henholdsvis 7,4 og 3,8.

LÆS OGSÅ: Cheføkonom efter nyt fald i detailsalget: - Jeg er dybt imponeret



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD