Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Detailsalget faldt i juli: - En smule skuffende

Foto: detailfolk.dk



Detailomsætningsindeks

Procentvis ændring i forhold til foregående måned / tre måneder.

Tallene er korrigeret for prisudvikling og sæsonudsving.

Detailhandel i alt
Marts: -4,5
April: 0,4
Maj: 9,4
juni: 1,5
juli: -1,0

Fødevarer og andre dagligvarer
Marts: 2,4
April: -1,0
Maj: 3,0
Juni: -0,9
Juli: - 1,2

Beklædning mv
Februar: 0,0
Marts: --48,4
April: -19,1
Maj: 102,9
Juni:16,5
Juli: -0,5

Andre forbrugsvarer
Marts: -3,3
April: 4,4
Maj: 8,5
Juni: 1,5
Juli: -0,9

Kilde: Danmarks Statistik

Wednesday den 26 August 2020 kl. 11:41 af: Kristian Holgersen

Fremgangen i detailsalget lider et knæk, selvom niveauet stadig er relativt højt, viser nye juli-tal fra Danmarks Statistik.

Kurven er knækket. Efter et opsigtsvækkende comeback i kølvandet på forårets coronakrise, begynder detailsalget nu at falde en smule.

I juli gik omsætningen i detailbranchen tilbage med en enkelt procent, når man korrigerer for prisudvikling, sæsonudsving og effekten af handelsdage. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik.

Trods tilbagegangen ligger tallene stadig på en pænt niveau.

- Efter stigende omsætning i maj og juni er forbrugernes købetrang altså kølet en smule ned. Detailomsætningen i juli var dog fortsat relativt høj, hvilket sammenholdt med høj omsætning i maj og juni betyder, at detailsalget i perioden maj-juli var 8,9 pct. højere end i perioden februar-april, skriver Danmarks Statistik.

Alle tre kategorier inden for detailbranchen har mistet omsætning. Værst ser det ud for “Fødevarer og andre dagligvarer” med en tilbagegang på 1,2 procent.

Skuffelse hos Dansk Erhverv

Rigtig mange forbrugere har brugt ferien hjemme i Danmark, og på den baggrund er udviklingen en smule skuffende, lyder det fra cheføkonom i Dansk Erhverv, Tore Stramer, i en analyse af de nye tal fra detailbranchen.

- Faldet skal dog også ses i sammenhæng med, at detailsalget sprang kraftigt i vejret efter genåbningen i april og maj, skriver han på Dansk Erhvervs hjemmeside.

- Mange danskere havde simpelthen et opsparet købsbehov efter nedlukningen. Det har dog været en engangsforestilling, og vi må nok berede os på et efterår med faldende detailsalg, fortsætter han.

Når de indefrosne feriepenge bliver udbetalt i oktober, kan det give forbruget en tiltrængt saltvandsindsprøjtning. Men effekten er svært at forudse, så man skal nok ikke have alt for store forventninger, vurderer Tore Stramer.

LÆS OGSÅ: Detailsalget for maj imponerer med rekord: - Wow



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD