Forbrugerstyrelsen: Danskernes tilbudsbegejstring er naiv
Fakta
Tilbudsaviser er de danske dagligvarekæders foretrukne medie til formidlingen af tilbud. Brugen
af tilbudsaviser er mere udbredt i Danmark end i Norge og Sverige. Der udkommer årligt
ca. 33.000 siders tilbudsaviser i Danmark, mens der til sammenligning udkommer ca. 9.000
sider i Sverige og 5.000 sider i Norge.
En tredjedel af alle varer sælges på kampagne i Danmark, mens det gennemsnitligt er ca. 20 pct. af alle varer, der sælges på kampagne i Tyskland, Italien, Sverige, Frankrig og Belgien.
Nogle danske butikskæder har forsøgt at eksperimentere med enten at skrue ned for oplagstallet
på tilbudsavisen eller at have mindre tilbudsaktive kampagner og har i den forbindelse
oplevet et klart omsætningsfald.
Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Danskerne er vilde med tilbud. Faktisk er de en smule naive i forhold til, hvad de tror, de får ud af tilbudsjagten. Sådan lyder meldingen fra Forbrugerstyrelsen i en ny rapport.
Danskerne er lette at lokke med gode tilbud på f.eks. mærkevarer. Ifølge rådgivningsenheden InsightGroup, er hver femte dansker skattejæger - en forbrugertype, der slavisk gennemgår samtlige tilbudsaviser og lægger en strategisk indkøbsrute for at få de bedste varer til den laveste pris.
LÆS OGSÅ: Se de fem arketyper i dansk dagligvarehandel
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kalder tilbudsstrategien for naiv i en ny rapport, der viser, at hvor danskerne tror, at de i gennemsnit sparer ca. 20 procent ved at købe tilbudsvarer, sparer de reelt kun 6 procent i gennemsnit.
- Det tyder på, at forbrugerne overvurderer deres opnåede besparelse ved at købe varer på tilbud, og indikerer, at forbrugerne oplever tilbud som mere attraktive, end de faktisk er, skriver styrelsen i rapporten.
Supermarkederne spekulerer i tilbudsmani
Danskernes forkærlighed har sat gang i spekulationerne hos samtlige supermarkeder. Seneste skud på stammen er Føtex' prismatch-kampagne, hvor kæden vil matche prisen i discountbutikkerne ved at give rabat på udvalgte mærkevarer, hvis deres kunder køber for minimum 200 kroner.
Men Føtex er ikke alene i kampen om at få kunderne til at føle, at de fylder kurven med gode tilbud.
- Det spekulerer de stort set alle i. Det gælder ikke bare Føtex, men de fleste i dansk dagligvarehandel. De bruger en masse reklamekroner på at få forbrugerne til at føle, at de sparer en masse. Der er alt for meget reklamehype, og det er tilbudsaviserne også et udtryk for, siger chefkonsulent i Forbrugerrådet, Martin Salamon, til Berlingske Tidende.
Tilbudsræs koster milliarder
Bagsiden af medaljen er de mange milliarder, dagligvarekæderne bruger på tilbud, og den tid forbrugerne bruger på at jagte tilbuddene.
- Det er spild af forbrugernes penge at lave den slags markedsføring. Brug i stedet pengene på nogle lave normalpriser, lyder Martin Salamons opfordring til dagligvaregiganterne i Berlingske Tidende.
Af rapporten fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fremgår det,at priserne på dagligvarer i Danmark er ca. 4-6 procent højere end gennemsnittet af seks sammenlignelige EU-lande (Belgien, Finland, Frankrig, Italien, Nederlandene og Tyskland). Det er vel at mærke efter, at der er korrigeret for moms og afgifter, taget skønsmæssig højde for den høje danske velstand, og at flere varer sælges på kampagne.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter