Advarer imod eksplosion af fup-tilbud
Danske detailkæder misbruges i stor stil af falske internetprofiler, der lokker kunderne i abonnementsfælder. Forbrugerombudsmanden er nu ude og advare.
For svindlere og fusentaster er nettet det perfekte sted at snyde sig til penge, og det er ofte større kæder der benyttes til at lokke kunderne i fælden.
Nu advarer Forbrugerombudsmanden imod en række tilfælde af falske reklamer, der i øjeblikket lokker forbrugere med “gode” tilbud på Instagram. Helt konkret drejer det sig om tre profiler, som foregiver at være fra henholdsvis Humac, Bilka i Fields og McDonalds.
- Når man klikker videre, viser det sig, at man ikke køber høretelefoner, en højtaler eller et gavekort, men derimod blot betaler for at deltage i en konkurrence om et af produkterne. Med småt står det anført, at man samtidig tegner et medlemskab hos jobportalen www.123jobresume.com til 299 kr./mdr, skriver Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.
Faktisk er det vigtigere end nogensinde at være på vagt, når man gennemtrawler nettet for gode tilbud.
- Antallet af falske konkurrencer på de sociale medier og på nettet er eksploderet den senere tid. Jeg opfordrer derfor alle forbrugere til at være ekstra kritiske over for de tilbud og konkurrencer, de møder – særligt hvis de samtidig skal give deres betalingsoplysninger, siger Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen.
Gode råd til at opdage falske tilbud og konkurrencer
Her er Forbrugerombudsmandens tips til at finde ud af, om et tilbud eller en konkurrence på sociale medier er ægte eller falsk:
- Tjek afsenderen - se efter fluebenet
Hvis du ser et blåt eller gråt flueben på en Facebookside eller en Instagramprofil, betyder det, at afsenderen er verificeret af Face-book/Instagram, og at der derfor er tale om en autentisk side eller profil.
- Tjek anmeldelser
Se om der er negative kommentarer på ”væggen” eller under opslaget. Vær dog kritisk, selv hvis ikke der er negative kommentarer, da brugeren kan have slettet negative kommentarer.
Hvis du er i tvivl om tilbuddets troværdighed, kan det betale sig at bruge 2 minutter på at google afsenderen.
- Tjek væggen
Se på profilens andre opslag/væg. Hvis der kun er daggamle opslag, så kan det være tegn på, at profilen er falsk.
Kilde: Forbrugerombudsmanden
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter