Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Flere supermarkeder dropper kødleverandør

Foto: detailfolk.dk



Wednesday den 1 October 2014 kl. 08:34 af: Newspaq

Flere kæder stopper nu handlen med kødleverandøren Skare Meat Packers, der ifølge Fødevarestyrelsen har leveret salmonellainficeret kød.

Danske supermarkedskæder og engrosvirksomheder suspenderer på stribe samarbejdet med virksomheden Skare Meat Packers.

Mandag opsagde Dansk Supermarked samarbejdet med Skare.

LÆS OGSÅ: Dansk Supermarked smider leverandør på porten

Tirsdag aften opsagde Supergros A/S og Foodservice Danmark, der er en del af Dagrofa koncernen, samarbejdet, mens supermarkedskæden Lidl overvejer det fortsatte samarbejde.

Det sker på baggrund af en mistanke om, at et parti hakket oksekød kan være inficeret med salmonella. Kødet er pakket 13. juni 2014 med holdbarhedsdato 20. juni 2014. Af samme grund er partiet nu tilbagekaldt - også af supermarkedskæden Aldi.

Det er Fødevarestyrelsen, der har informeret kæderne om, at butikkerne tilsyneladende har fået leveret produkter fra det parti kød fra Skare, som var inficeret med salmonellabakterier.

Fødevarestyrelsen: Kendte til salmonella dagen efter

Skare Meat solgte 13. juni hakket oksekød til flere detailhandelskæder.

Ifølge Fødevarestyrelsen vidste Skare Meat allerede dagen efter, at kødet var salmonellainficeret, men undlod at orientere både Fødevarestyrelsen, supermarkederne og forbrugerne.

23. juli fik Fødevarestyrelsen de første meldinger om, at der er forbrugere, der er ramt af salmonella, og sporer kilden til Skare.

Der er på det tidspunkt gået seks uger, siden Skare sendte kødet på markedet. Fødevarestyrelsen vurderede på baggrund af den korte holdbarhed på det hakkede kød, at kødet for længst var væk fra supermarkederne og forbrugernes køleskabe.

Dermed var der ikke længere grundlag for at påbyde Skare at trække produkterne af markedet.

En vurdering som siden skarpt er blevet kritiseret af fødevareminister Dan Jørgensen (S).

Nu melder Skare sig med deres kritik af forløbet og fastholder, at virksomhedens egenkontrol dokumenterer, at det alene er en enkelt kunde, der kan have modtaget salmonellainficeret kød 13. juni 2014.

- Vi har sagt det hele tiden og vil gerne gentage det faktum. Vi stiller gerne op igen med fuld dokumentation, siger Kurt Skare i en pressemeddelelse.

- Vi erkender til fulde, at der er sket en procedurefejl, som vi meget beklager. Vi er om nogen interesserede i at se dokumentation for, at der er nogen, der er blevet syge af at spise kød fra Skare, men lige nu vidner sagen mere om, at der er gået politik i sagen, siger han.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Opfindsomme butikker bruger hestekødsskandale kreativt



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD