Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Fleggaard dropper tabsgivende nonfood-butik på nettet

Foto: detailfolk.dk



Tuesday den 16 August 2022 kl. 09:51 af: Kristian Holgersen

Selvom Fleggaard for nylig satte sig på hele ejerskabet af en netbutik for nonfood-varer, så har den nu fået kniven.

Tilbage i 2020 blev Fleggaard-koncernen hovedaktionær i netbutikken PostMe, hvor sortimentet primært består af nonfood-varer som barbergrej, undertøj og rengøringsmidler.

To et halvt år efter bliver forretningen lukket ned.

- Vi har valgt at prioritere ressourcerne anderledes, derfor lukker vi ned for onlineshoppen inden længe, fremgår det af en besked til kunderne inde på PostMe.com, som nu påbegynder et ophørsudsalg.

PostMe har været på markedet siden 2008 og har med egne ord gjort en forretning ud af at sælge "uinteressante dagligvarer” til lavpris.

Så sent som i juni måned satte Fleggaard sig på hele ejerskabet af PostMe, da den store koncern overtog de tre stifteres ejerandele på i alt 30 procent. Det viser oplysninger i cvr-registeret, som Detailwatch var først til at berette om. 

Gang på gang har selskabet bag PostMe tabt penge. Senest i årsregnskabet for 2020/21, hvor underskuddet lyder på knap 3,3 millioner kroner.

Selvom selskabet havde tabt mere end halvdelen af egenkapitalen, så forventede ledelsen af komme ud på den anden side, fremgår det af årsrapporten.

- Det er ledelsens forventning, at egenkapital reetableres de kommende år ved egen drift eller vedkapitalindskud, skriver ledelsen.

LÆS OGSÅ: Fleggaard rammer muren: - Jeg er træt af at høre mig selv sige det

 



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD