Fleggaard køber sjællandsk netbutik
En netbutik, som har solgt “uinteressante” varer siden 2008, skal føres videre til næste niveau, lyder det fra Fleggaard.
Fleggaard-koncernen er ny hovedaktionær i netbutikken PostMe. Det skriver Finans.
Ifølge Jens Klavsen, koncernchef i Fleggaard, bliver der for tiden holdt godt øje med mulige opkøb, som passer ind i virksomhedsporteføljen.
- I denne forbindelse fandt vi frem til, at PostMe er et godt match, da virksomheden passer rigtig godt ind i vores digitale strategi, skriver han til Finans og fortsætter:
- Det er således korrekt, at vi har købt aktiemajoriteten i PostMe, og vi forventer, at vi med vores kompetencer, erfaring og kapital kan føre virksomheden videre til næste niveau.
Gik efter oversete dagligvarer
PostMe har været på markedet siden 2008 og har med egne ord gjort en forretning ud af at sælge "uinteressante dagligvarer” til lavpris. Det kan eksempelvis være undertøj, barbergrej og batterier.
- Dengang (i 2008, red) solgte man musik, rejser, elektronik og lignende i stor stil på Internettet. Konkurrencen var allerede intens på de varer, folk gik mest op i, men ingen tog sig for alvor af alle de mere "uinteressante" dagligvarer, skriver PostMe på sin hjemmeside.
- Derfor var de urimeligt højt prissat ude i de fysiske butikker. Konkurrencen havde simpelthen endnu ikke ramt dem, skriver virksomheden med hovedkontor i Herlev.
Gennem de seneste to regnskabsår har PostMe haft røde tal på bundlinjen. For 2018 lød tabet på lige over en million kroner, som bliver forklaret med en række omkostninger til udvikling af en ny handelsplatform.
LÆS OGSÅ: Efterladte Fleggaard fortsætter med at tjene enorme summer
Læs hele artiklen på FinansFlere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter