Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Fart på forandringerne: Dansk modebrand skifter topchef

Foto: detailfolk.dk



Wednesday den 6 November 2019 kl. 09:47 af: Kristian Holgersen

Et nyt logo, nye chefer, branchens første FSC-certificering og et farvel til den adm. direktør. Sådan lyder status fra dansk modebrand.

Der sker ting og sager hos modebrandet Masai, som har 1.500 forhandlere verden over og 37 egne butikker i Danmark, Norge og Sverige.

Senest har den administrerende direktør - Sune Bjerregaard - forladt sin stilling efter mere end syv år. Det fremgår af en opdatering i cvr-registeret.

Skiftet bliver bekræftet af Masai i et mailsvar til Detailfolk, hvor det også fremgår, at bestyrelsesformand Margaret McDonald træder til som midlertidig direktør.

Margaret McDonald er lige kommet til virksomheden, men kan trække på erfaring fra stillinger i en række kendte brands som Victoria’s Secret, Marks and Spencer og Flying Tiger Copenhagen, fremgår det af LinkedIn.

Kreative kræfter og nyt logo

Tidligere på året kunne Masai desuden præsentere to nye ansigter på chefgangen og en opdatering af sit logo.

Lene Louderback, som tidligere har slået sine folder hos både Ralph Lauren og IC Company, har fået titlen Kreativ Chef og Chefdesigner, mens Christina Strunge har besat posten som Head of Marketing. Hun kommer direkte fra en stilling hos tøjkoncernen DK Company.

I samme ombæring blev “Copenhagen” tilføjet brandets logo.

- Vi kan mærke, at det går rigtig stærkt nu. Vi har åbnet døre i USA, mens vi også er massivt til stede i UK, sagde den daværende direktør - Sune Bjerregaard - i en pressemeddelelse i sommer.

- Vi har rigtig godt fat i vore kunder i Norge, Sverige og Danmark, og vi kan mærke, at det er på tide at tilføre en af grundværdierne i vores arbejde til vores logo, nemlig det faktum at vi er fra København, og at dansk design er en del af vores rygrad, fortsatte han.

Første modekæde med FSC-certificering

Endelig har Masai netop opnået en FSC-certificering som det første danske modebrand nogensinde. Det gælder både kædens papir og træbaserede tekstiler, fremgår af en frisk pressemeddelelse.

FSC er en international non-profit mærkningsordning til træ og papir. I en FSC-skov bliver der ikke fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

- For os hos Masai er det vigtigt, at vore CSR-tiltag ligger i naturlig forlængelse af vores forretning, så vi tager fat der, hvor det virkeligt gør en forskel, siger Sidse Jensen, CSR & Sustainability Manager hos Masai.

- Op mod 60 procent af vore kollektioner er skabt i netop træbaserede fibre, som for eksempel viskose, og det er derfor helt naturligt, at det er her, vi fokuserer, fortsætter hun.

I 2015 købte Silverfleet Capital aktiemajoriteten i Masai fra søskendeparret Hans og Nina Rye. Ifølge oplysninger fra Børsen skulle prisen have været i omegnen af 750 millioner kroner.

LÆS OGSÅ: Modegigant begrænser tilbagegang efter svær periode



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD