Fakta runder skarpt hjørne
Coop har længe været i gang med at modernisere de skrantende Fakta-butikker. Nu åbner kæden dørene for butik nummer 200 med ny indretning.
På torsdag kan kunderne i Løgumkloster gå ind i en helt nyistandsat Fakta. Det er samtidig også dagen, hvor Fakta kan fejre et jubilæum. Butikken i Løgumkloster er nemlig nummer 200, som er blevet ombygget efter Faktas nye koncept. Det skriver Coop i en pressemeddelelse.
- Resultaterne for de omstillede butikker giver os grund til optimisme for hele kæden. Når en butik er blevet moderniseret, ser vi stigende omsætning og voksende tilfredshed hos kunderne, siger direktør i Fakta, Stina Glavind i pressemeddelelsen.
2017 bliver vendepunkt
Coop har siden 2014 valgt at investere omkring 300 millioner kroner i at modernisere Fakta-butikkerne, som i mange år ellers har kørt med store underskud. Investeringerne vil sandsynligvis også kunne ses på regnskabet for 2016. Det skal dog være slut i 2017. Det meldte Coops administrerende direktør, Peter Høgsted, ud tidligere på året, hvor han dog også advarede om, at der ikke ville komme sorte tal på bundlinjen i 2016.
- Underskuddet er forventet, og vi er fortrøstningsfulde i forhold til Faktas turnaround. På grund af engangsomkostninger i 2016 og de lukninger, vi har annonceret, får vi også et negativt resultat i 2016, omend mindre end i år, sagde Peter Høgsted til Business i april i år.
I løbet af de kommende måneder åbner yderligere 30 omstillede Fakta-butikker. Fakta forventer, at de resterende butikker vil være ombyggede inden udgangen af 2017.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter