Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Fakta: Derfor bruger vi butiksspioner i stor stil

Foto: detailfolk.dk



Tuesday den 10 November 2015 kl. 10:23 - Kilde: Politiken

Mystery-shoppere bliver flittigt brugt hos Fakta-kæden.

De såkaldte mystery-shoppere er ikke nyt i den danske detailbranche.

Men siden januar har Fakta-kæden satset stort på mystery-shopperne, en mindre hær af falske kunder eller ’shoppere’, der med passende mellemrum besøger samtlige Fakta-butikker i landet for at tjekke, om kunderne er glade og tilfredse, om personalet smiler og er servicemindede, og om varerne er, som de skal være.

- Vi har besluttet os for, at vi skal være Danmarks flinkeste discountkæde. Det kræver meget omfattende forandringer, også i det daglige, og her bruger vi shopperne til at fornemme, om vi er på vej i den rigtige retning, siger Faktas salgsdirektør, Jens Romundstad, til dagbladet Politiken.

På vej mod rekord

Det er Aarhus-firmaet Shoptimizer, der som et af de største i branchen leverer indkøbsspioner til blandt andet Fakta-kæden. Firmaet har for tiden omkring 4.500 mystery-shoppere og gennemfører årlig i omegnen af 22.000 besøg i butikker og forretninger, skriver Politiken i artiklen 'Butiksspioner er det nye våben i konkurrencen om kunderne'.

Ifølge direktør Henrik Have ligner det en ny rekord i et marked, der nærmest er blevet umætteligt, efter at den økonomiske krise har sluppet taget i Danmark.

- Vi søger hele tiden flere shoppere og hyrer alle dem, vi kan. Jeg vil tro, at vi er gået fra omkring 15.000 butiksbesøg om året til de nuværende omkring 22.000 besøg, så vi kan ikke klage, siger Henrik Have til Politiken.

Henrik Have var med til at stifte Shoptimizer i 2005.

LÆS OGSÅ: Dansk mystery-shopping-koncept med global succes

HK Handel holder øje med butikkernes brug af mystery-shoppere:

- Det er helt afgørende, at de ansatte ved, hvad der foregår, hvad de bliver målt på, og, hvad man vil bruge det til. Men det er også vigtigt at sige, at ansatte i detailhandelen er vant til at blive målt på deres service, så det har de som udgangspunkt ikke nogen problemer med.

- Men det må aldrig ende der, hvor ledelsen lægger fælder for medarbejderne. Mystery-shopperne skal opføre sig som normale kunder, siger Merete Hansen, arbejdsmiljøkonsulent i fagforbundet HK Handel, til Politiken.

LÆS OGSÅ: Flere butikker benytter mystery-shopping

Læs hele artiklen på Politiken


Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD