Få styr på byttereglerne op til jul
Kan alle julegaver fra netbutikker mon byttes? En guide fra Dansk Erhverv fører dig trygt gennem junglen af bytteregler.
Når butikkerne åbner igen efter juledagene, plejer danskerne at stå i lange køer for at bytte dele af årets gavehøst. I år vil der således blive byttet trøjer, smykker og legetøj for omkring 250 mio. kroner. Det viser en prognose fra Dansk Erhverv.
Derfor kan det også være en god idé at få genopfrisket byttereglerne, så de store byttedage i slutningen af december ikke kommer til at byde på ubehagelige overraskelser - hverken for kunder eller butiksindehavere.
- Vi forventer, at hver tredje dansker vil bytte en eller flere julegaver efter jul, og samtidig bliver flere og flere julegaver købt på nettet. Derfor er det afgørende, at de glade givere på forhånd har sat sig ind i byttereglerne, dér hvor de køber gaverne, siger Bo Dalsgaard, chefkonsulent i Dansk Erhverv.
Oversigt over bytteregler
Dansk Erhverv har lavet en udførlig guide til julens bytteregler. Her er det især værd at bemærke forskellene på indkøb i netbutikker og i fysiske butikker, hvor kunderne ikke automatisk har bytteret.
Hvis gaverne er købt i en fysisk butik:
- Der gælder ingen bytte- eller returret, medmindre butikken har lovet det. Løftet kan gives som en generel bytte- eller returret eller som en konkret aftale i det enkelte tilfælde.
- Bytte- eller returrettigheder gælder kun i den forretning, hvor varen er købt, medmindre butikskæden har lovet, at varen kan byttes i alle forretninger.
- Hvis butikken har fastsat en frist for bytte eller returnering, skal den overholdes.
- Returret betyder, at forbrugeren kan kræve købesummen tilbage.
- Butikken kan kræve dokumentation for, at varen er købt hos butikken eller kæden.
- For at kunne returnere en vare skal den være ubeskadiget og må ikke være brugt.
- Varen skal leveres tilbage i original emballage, hvis emballagen har betydning for varens værdi eller muligheden for at sælge varen igen.
- Hvis varer som for eksempel musik og film er plomberet, må plomberingen ikke være brudt.
Hvis gaverne er købt i en dansk netbutik:
- Hvor længe kan gaverne byttes? Ved handel på internettet er der 14 dages fortrydelsesret, men nogle netbutikker forlænger perioden i julen. Vær her opmærksom på, om der gælder særlige vilkår for perioden efter de første 14 dage (det kan for eksempel være krav om, at varen skal være ubrugt og i original emballage).
- Undersøg om varen eventuelt kan byttes i den erhvervsdrivendes fysiske butikker.
- Er der en særlig returseddel, der skal sendes med, hvis gaven skal byttes?
- Som udgangspunkt skal modtageren selv betale for portoen, hvis varen skal sendes retur. Det er derfor værd at undersøge, om netbutikken tilbyder gratis returfragt. Det gælder ikke mindst, hvis gaven er købt hos en udenlandsk netbutik.
- Hvis modtageren ønsker at få pengene retur for gaven, skal man være opmærksom på, at købesummen vil blive udbetalt til den oprindelige køber af produktet og ikke til modtageren af gaven. Det er kun muligt at få hele købesummen tilbage, hvis varen leveres tilbage ubrugt og sammen med den originale emballage.
- Hvis netbutikken er e-mærket, kan du være sikker på, at den lever op til lovgivningens krav.
Hvis gaven er købt i en udenlandsk netbutik:
- Køber du dine julegaver i en udenlandsk netbutik, er det vigtigt at være opmærksom på i hvilket land, netbutikken har hjemme. Hører den til i et EU-land, er man som forbruger beskyttet af den generelle regel om, at man har minimum 2 års reklamationsret og 14 dages returret.
- Er det derimod en netbutik, der ikke har hjemme i et EU-land, er det sværere at sige noget generelt om byttevilkårerne, og man er som forbruger ikke beskyttet af lovfæstede rettigheder. Derfor er det ekstra vigtigt, at man som forbruger sætter sig grundigt ind i den enkelte butiks specifikke byttevilkår, herunder vilkår for returfragt og andre betingelser.
- Tjek e-mærkets liste over fupbutikker, www.emaerket.dk/fup. Står netbutikken her, så undlad at købe.
- Det er også en god tjekke andre forbrugeres erfaringer med netbutikken på anmeldelsessider såsom Trustpilot.
Kilde: Dansk Erhverv
LÆS OGSÅ: Sociale medier bruges flittigt ved køb af julegaver
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter