Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Få betalende bruger Mobilepay i butikker

Foto: Claus Sjödin



Tuesday den 12 January 2016 kl. 09:42 - Kilde: Berlingske Business

Selvom Danske Bank har investeret store beløb i butiksløsninger, er der ikke mange kunder, der betaler med Mobilepay. Det kan give en fordel til Swipp ifølge ekspert.

Danske Bank holder ikke just igen med at gøre opmærksom på, hvor stor en succes Mobilepay er, hvilket Mobilepay også er – i hvert fald opgjort på antal private kunder, der sender penge til hinanden.

Helt anderledes ser det dog ud, når det drejer sig om at få danskerne til at anvende Mobilepay i butikkerne.

Det skriver Berlingske Business og referer til de seneste tal for betalingsløsningen Mobilepay Business, som Danske Bank har offentliggjort.

Heraf fremgår det, at der i december 2015 blot blev foretaget 449.000 Mobilepay-transaktioner i butikkerne, hvilket svarer til fire promille af månedens i alt 116 millioner Dankort-betalinger.

Ifølge ekspert på betalingsområdet og seniorpartner i PlusCON Henning N. Jensen er antallet af Mobilepay-betalinger i butikkerne ’overraskende lavt’.

- Idet Danske Bank indtil videre ikke har haft nogen indtægter på person-til-person-transaktionerne, der udgør langt over 90 procent af alle Mobilepay-transaktioner, kan den voldsomme satsning på Mobilepay risikere at give økonomisk bagslag for Danske Bank, siger Henning N. Jensen til Berlingske Business.

LÆS OGSÅ: Mobilepay slår igen alle rekorder

Tror på Mobilepay

Avisen skriver endvidere, at Danske Bank i de senere år har investeret store beløb i butiksløsninger, som blandt andet er solgt videre til store butikskæder som Rema 1000 og Dansk Supermarked Group.

- Netop i løsninger til e-handlen har Swipp en god mulighed, så måske det er for tidligt at dømme Swipp helt ude af kapløbet, selv om 2015 heller ikke har været et godt år for den løsning, siger Henning N. Jensen til Berlingske Business.

At danskere er tilbageholdende med at betale med Mobilepay i butikker, er markedsdirektør hos Dansk Erhverv Henrik Hyltoft enig med Henning N. Jensen i.

- Ting tager bare utroligt lang tid på betalingskortområdet, men vi tror på, at det kommer til at gå meget hurtigere med transformationen til mobile betalinger, når Dankortet i år rykker ind på mobilen. Jeg tror personligt, at det er der, vi vil se det store skvulp i ketchupflasken, og det vil formentlig blive med Mobilepay som den toneangivende aktør, siger Henrik Hyltoft til Berlingske Business. 

LÆS OGSÅ: Bonusprogram: Mobilepay klar til krig mod butikker

Læs hele artiklen på Berlingske Business


Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD