Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Elgiganten fremlægger overbevisende regnskab





Thursday den 13 October 2016 kl. 10:15 af: Lise Møller Schilder

Selv på et stærkt presset elektronik-marked formår Elgiganten at vokse. Omsætningen stiger, men bundlinjen falder.

Danskerne køber i stigende grad deres elektronik hos Elgiganten, og det på trods af, at virksomheden har fået sig en større konkurrent i form af Power.

Elgigantens årsregnskab viser nemlig, at den samlede omsætning i Elgiganten A/S steg med 200 millioner kroner til i alt 5,5 milliarder kroner i regnskabsåret 2015/2016. Det svarer til en vækst på 4 procent.

- I regnskabsåret 2015/2016 satte vi omsætningsrekord på 5,5 milliarder kroner, og vi fik et driftsresultat på 161 millioner kroner. Det er et stærkt resultat og yderst tilfredsstillende. Samtidig har vi aldrig haft mere tilfredse kunder end nu, og det er klart, at de to ting hænger sammen, siger administrerende direktør Peder Stedal.

Skat tager stor bid af kagen

Resultatet efter skat ser dog ikke helt så pænt ud. Sidste år endte det på 114 millioner kroner. I år er det nede på 78 millioner kroner. 

Det forhold skyldes, ifølge Peder Stedal, en sag mellem de norske og danske skattemyndigheder. Det forklarer han til Finans.

Elgiganten er nemlig ejet af den norske Elkjøp-koncern. I nogle år har Elgiganten ifølge de danske myndigheder betalt for meget skat i Norge sammenholdt med Danmark. Men det er ændret nu, så Elgiganten betaler dobbelt så meget i skat i Danmark.

10 nye city-butikker

På trods af den ekstra pålagte skat har Elgiganten stadig store planer for sine butikker i Danmark. Det næste skridt er ifølge virksomheden at ombygge de 10 nye city-butikker, som Elgiganten har overtaget fra det hedengange Fona.

- Kunderne har givet vores 10 nye centrumsnære butikker en rigtig flot modtagelse allerede, og vi kan se, at de nye butikker supplerer vores 30 store varehuse rigtig godt, siger Peder Stedal og fortsætter:

- I første omgang gjaldt det om at få slået dørene op, så kunderne kunne handle, men vi har en ambition om at ombygge og modernisere samtlige 10 butikker, så de kommer til at være indbydende, friske og med det helt rigtige vareudvalg. Jeg glæder mig enormt til at vise dem frem, når de løbende vil stå klar henover det kommende års tid.

LÆS OGSÅ: Elgiganten arbejder på trecifret millionsats



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD