Efter nyt gigant-underskud: Nu skal Power tjene penge
Syv nye varehuse i 2017 gav Powers danske topchef sved på panden og et trecifret millionunderskud i årsregnskabet.
Elektronikkæden Power har vadet ind på det danske marked med stormskridt siden starten i 2016. Men ekspansion koster penge - mange penge.
Det fremgår af årsregnskabet for 2017, hvor Power står noteret for et underskud på over 138 mio. kroner, mens nettoomsætningen lander på 1,9 mia.
- Hver gang Power åbner en ny butik i et nyt marked, er det forbundet med store engangsomkostninger i butikkens opstartsår, skriver ledelsen i en kommentar til regnskabet.
- Det er således forventet, at ekspansionen af Power-kæden vil resultere i en årrække med underskud. Årets resultat er dog ikke tilfredsstillende og ikke i tråd med forventningerne, fortsætter ledelsen.
Det første plus i bøgerne
Med 12 danske varehuse holder Power nu igen med planerne om flere åbninger.
Opbremsningen blev allerede præsenteret tidligere på året, da de norske ejere og banken DNB satte foden ned, efter at have tilført Power en halv milliard kroner i ekstra kapital.
- Efter en succesfuld, men kostbar opstart i Danmark, er ekspansionen via nye varehuse sat i et roligere gear, og fokus er rettet mod at etablere en mere sund og lønsom drift, fremgår det af regnskabet.
Noget kunne tyde på, at målsætningen holder vand. Årsregnskabet for 2017 indeholder nemlig også nøgletal for de første fire måneder af 2018, og her ender driftsresultatet på 1,7 mio. kroner - det første plus nogensinde.
Et hårdt år
Det høje tempo i 2017 har ikke kun farvet tallene på bundlinjen røde. I et interview med Finans giver den danske topchef, Jesper Boysen, udtryk for, at udrulningen af Power har tapet på kræfterne.
- Åbning af syv varehuse på et år har nok været det hårdeste, som jeg nogensinde har oplevet gennem hele erhvervskarrieren i detailhandel. Vi vidste godt, at det er dyrt at åbne nye varehuse og er faktisk tilfredse med det salg, som vi har skabt os, siger han til avisen.
- Men at udvide med syv varehuse på et år har været krævende, samtidig med at vi hele tiden har fokus på effektivisering og omkostninger. Vi har ansat mange nye folk, og jeg har selv været nede i træningslokalerne. 12 varehuse på to år er mange i en lille organisation, fortsætter han.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter