Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Dårligt nyt til den danske detailbranche: Salget falder

Foto: detailfolk.dk



Wednesday den 22 October 2014 kl. 11:10 af: Freja Thorbech

De danske butikkers salg faldt i september, og det varsler ikke godt for resten af året, vurderer Dansk Erhverv.

Salgstallene for den samlede danske detailbranche i september - det såkaldte detailomsætningsindeks fra Danmarks Statistik - er langt fra sjov læsning.

Fra august til september faldt detailsalget 0,9 procent, mens tøjsalget faldt med hele 7,1 procent. Varegruppen beklædning mv. svinger generelt mere end de andre varegrupper, men septemberfaldet er alligevel det største fald målt i statistikken siden 2000, skriver Danmarks Statistik i en kommentar til tallene.

Og hos Dansk Erhverv ser man heller ikke positivt på dagens tal.

- Det store fald er desværre et tegn på, at forbrugerne påvirkes af tiltagende strøm af dårlige økonomiske nyheder fra verden omkring os, og derfor beholder pengene på kontoen. Med dagens tal er det ikke længere så sandsynligt, at detailsalget og det samlede privatforbrug efter årevis med modgang tager noget større spring opad i 2014, hvilket der ellers er behov for hvis vi skal gøre os nogen forhåbninger om at holde fast i blot en lille vækstfremgang i dansk økonomi, skriver økonom Mira Lie Nielsen fra Dansk Erhverv i en kommentar til tallene. 

Detailbranchen tror ikke på fremtiden 

Også fra andet til tredje kvartal faldt detailsalget. Her var faldet på 0,3 procent.

Og hos Dansk Erhverv oplever man også, at detailbranchen er en af de brancher, der tror mindst på fremtiden.

- Ved Dansk Erhvervs seneste medlemsundersøgelse i oktober var netop virksomheder i detailbranchen nogle af de som troede mindst på omsætningsfremgang, og samtidig at hverken investeringer eller antallet af ansatte i branchen vil øges det kommende års tid. Selvom man skal passe på med at lægge for meget i et enkelt tal, så har vi med dagens tal desværre fået en stærk indikation på, at forbrugerne fortsat er meget forsigtige, og at forbrugsopsvinget måske er aflyst inden det egentlig er kommet i gang, skriver Mira Lie Nielsen.

LÆS OGSÅ: Dansk Erhverv: Sådan sikres fremtidens detailhandel



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD