Disse netbutikker bruger danskerne mest
Et dansk netsupermarked klemmer sig ind i blandt de tre mest brugte netbutikker. Førstepladsen er tysk og helt suveræn.
De internationale kæmper har ikke længere toppen helt for sig selv.
I hvert fald har netsupermarkedet Nemlig.com formået at gå fra syvende til tredjepladsen på en liste over de mest brugte netbutikker i Danmark.
Det viser ny rapport for første halvår af 2019, som Foreningen for Dansk Internethandel har udarbejdet.
Sidste år var der slet ingen danske repræsentanter i hele top fem, men denne gang er der faktisk to. Udover Nemlig.com finder vi nemlig også den dagligvare-rivalen Coop.dk, som opnår en femteplads.
Men ingen kommer op på siden af Zalando. Den tyske modebutik ligger ganske suverænt på førstepladsen, mens Just-Eat - der nu har hovedkvarter i London - ligger på tredjepladsen.
Glæde over at gå frem
Hos Nemlig.com tager de imod opgørelsen med kyshånd.
I en pressemeddelelse bliver der udtrykt stolthed over at være den eneste netbutik i top tre, som er fuldstændig danskejet.
- Vi er både meget stolte og ydmyge over den store fremgang, vi oplever, og det er i den grad noget, vi skal fejre med vores kunder, siger stifter og administrerende direktør, Stefan Plenge.
- Vi arbejder hver dag benhårdt for at skabe et bedre liv for danskerne ved give dem mere tid i hverdagen til familien og venner samt skabe en inspirerende og personlig indkøbsoplevelse hver eneste gang, de handler hos os, fortsætter han.
Dagligvaremarkedet er en joker
I det hele taget venter der en fremgang til salget af dagligvare på nettet, lyder vurderingen fra Niels Ralund, der er direktør for FDIH.
- Det digitale gennembrud for dagligvarerne har dog været længe undervejs, og det fylder i dag stadig blot 4 procent af den samlede omsætning på nettet. Gennembruddet nærmer sig dog for alvor, siger han og fortsætter:
- Danmark er et af de lande med flest supermarkeder pr. indbygger, så det digitale gennembrud har haft vanskelige kår. De seneste år har vi dog set, at de store dagligvarekæder i stigende grad satser på nettet og lancerer smarte digitale løsninger.
De mest benyttede netbutikker i Danmark
Listen er udarbejdet ud fra spørgsmålet; Hvad hed netbutikken du senest handlede i? I alt har FDIH fået 7.298 besvarelser.
01: Zalando.dk (4 procent)
02: Just-Eat (2 procent)
03: Nemlig.com (1,9 procent)
04: H&M / Hennes & Mauritz (1,7 procent)
05: Coop.dk (1,4 procent)
06: Wish.com (1,4 procent)
07: DSB (1,3 procent)
08: Matas’ webshop (1,3 procent)
09: Danske Spil (1,3 procent)
10: Amazon / Amazon.com / Amazon.co.uk (1,2 procent)
11: Elgiganten (1,1 procent)
12: Ebay (1,1 procent)
13: Boozt.com (1,0 procent)
14: Saxo Boghandel (saxo.dk/.com) (0,9 procent)
15: Kino.dk (0,9 procent)
16: App store (0,8 procent)
17: Zooplus (0,8 procent)
18: Bilka.dk (0,7 procent)
19: Proshop (0,7 procent)
20: Cdon.com (0,6 procent)
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter