Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Disse dagligvarer hitter på nettet

Foto: PR Coop MAD



Thursday den 20 October 2016 kl. 09:50 af: Kristian Holgersen

Kunderne har ikke de samme indkøbsvaner på nettet og i supermarkedet. Blandt andet er fisk en langt mere populær vare i de virtuelle kurve.

Der er stor forskel på, hvad kunderne putter i indkøbskurven i online-supermarkedet og i de fysiske butikker. Det viser en ny opgørelse fra netbutikken Coop.dk MAD.

Mest iøjnefaldende er det, at kunderne køber 86 gange så meget fersk fisk på nettet, hvor udvalget er betydeligt større. Opgørelsen viser også, at kunderne er særligt glade for at bestille tunge varer online, så de slipper for at slæbe dem med hjem fra de fysiske supermarkeder.

- De varer, hvor vi sælger markant mere, er enten fordi, vi kan tilbyde et større udvalg, som med fiskene, eller bekvemmelighed ved at levere tunge varer, som f.eks. vaskepulver, til døren. Det er typisk indkøb, der gør hverdagen nemmere for børnefamilier,” siger direktør i Coop.dk MAD, Morten Viktor, i en pressemeddelelse.

Dropper smøgerne

Men forbrugerne vender også en række varer ryggen, når de handler ind på nettet. Det gælder blandt andet blomster og cigaretter. Indkøbene af tobak på Coop.dk MAD svarer således blot til 20 procent af salget i de fysiske butikker.

- Det er typisk impulskøb. Og det viser, at indkøb på nettet er mere målrettet og mindre impulsivt, siger Morten Viktor.

Her er top 5

Her er de fem typer varer, som sælges mest på Coop.dk MAD i forhold til koncernens fysiske butikker. Undersøgelsen er baseret på boner og indkøb i henholdsvis et supermarked og Coop.dk MAD, og resultatet viser, hvor hyppigt de konkrete varer optræder på bonerne de to steder.

  1. Frisk fisk + 860 procent
  2. Ris og pasta + 812 procent
  3. Babyartikler + 809 procent
  4. Køkkenruller og toiletpapir + 752 procent
  5. Vaskemidler + 714 procent

LÆS OGSÅ: Rema 1000 udfordrer netbutikker med ny app



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD