Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Disney bag endnu et udsalgsfænomen

Foto: Wikipedia



Wednesday den 16 December 2015 kl. 07:40 af: Søren Duran Duus

Disney har introduceret sin egen lidt utraditionelle pendant til Black Friday. Ved premieren i år havde Force Friday et flot salgstal i USA kun overgået af Black Friday og Cyber Monday.

Ligesom udsalgsfænomenerne Black Friday og Cyber Monday stammer Force Friday – naturligvis – fra USA, hvor shoppingdagen skal sætte gang i salget af Star Wars-merchandise forud for en filmpremiere på en Star Wars-film.

- Udover at være en filmserie er Star Wars et verdenskendt brand, der snart er 40 år gammelt. Force Friday viser, hvordan man har formået at bære brandet ind i den digitale tidsalder ved at bruge sociale platforme til at aktivere de mange fans op til premieren. Samtidig styrker man partnerskabet og indtjeningen for de samarbejdspartnere, der producerer filmens merchandise.

Det forklarer Jes Schyum, nordisk kommunikationschef for Adobe, til detailfolk.dk.

Disney, som står bag Star Wars-filmene, har i år introduceret sin egen online-shopping-dag i USA for at sparke gang i merchandise-salget tre måneder før premieren på den nye film.

Og det har virket: Force Friday blev overgået af Black Friday med 46 procentpoint og Cyber Monday med 15 procentpoint i salget af merchandise, viser tal fra Adobes ADI-rapport.

Blandt de mest populære produkter er konsol- og PC-spil samt legetøj fra Lego, fremgår det af en pressemeddelelse om Disneys pendant til Black Friday.

LÆS OGSÅ: Dansk Supermarked: Cyber Monday blev en succes

Dansk Star Wars-premiere i dag

I dag, onsdag den 16. december, udkommer ’Star Wars: The Force Awakens' i Danmark - også kendt som 'Star Wars Episode VII'.

- Disney har lidt utraditionelt valgt at skyde sit merchandise-salg i gang med sin egen shopping-dag. Vi kan se, at Force Friday blev omtalt 215.000 gange på de sociale medier på dagen, og at det blev den tredjestørste salgsdag af Star Wars-merchandise kun overgået af Black Friday og Cyber Monday, der traditionelt er blandt årets største shopping-dage, siger Jes Schyumfra Adobe.

Force Friday foregik den 4. september i USA.

LÆS OGSÅ: Black Friday slog rekorder - se de vilde tal



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD