Direktør forlader netsupermarked
Hårdt udfordret netsupermarked siger nu farvel til sin direktør. Posten bliver overtaget af firmaets COO.
Osuma supermarked siger nu farvel til sin administrerende direktør Steen Trier. Han har været direktør i virksomheden siden april 2014. Fra 1. december overtog Carsten M. Pahlke i stedet direktørstolen.
Den ny direktør har været kundechef i Osuma siden august 2015, men kommer nu til at stå i spidsen for virksomheden, hvis strategi bunder i et stærkt samarbejde med lokale Kvickly- og SuperBrugsen-butikker, hvorfra kunderne får leveret deres varer, hvis de bestiller dem over Osuma.dk.
- Steen Trier har hele tiden været tilknyttet Reacto virksomheden. Så det har sådan set ligget i kortene hele tiden, at han ikke skulle sidde her for bestandig, siger den ny direktør Carsten M. Pahlke til Detailfolk.
Reacto er en virksomhed, der investerer i virksomheder, som trænger til en genstart. Og da det nu går markant bedre for Osuma forlader Steen Trier derfor posten.
Stort fokus på kundeoplevelsen
Det lå dog ikke i kortene, at det skulle være Carsten M. Pahlke, der overtog styringen med butikken, men sådan udviklede det sig, forklarer han.
- Jeg har jo ikke været her så længe i butikken, og har ikke været i butikkens søgelys på den måde. Jeg startede for tre måneder siden som kundechef og har haft ansvaret for marketing og sortiment og kundeservicedelen. Og så har det bare været en meget naturlig udvikling i løbet af de her godt nok ganske få måneder, forklarer han og uddyber:
- Vi kan se, at tingene virker og lykkes for os. Og jeg er sikker på, at fokus på den rigtig gode brugeroplevelse er vejen frem for os nu. Det er lige præcis det, jeg har siddet med og haft som fokus i forvejen. Så på den måde har det egentlig virket som en helt naturlig overgang.
Stort underskud i 2014
Osumas økonomi har været skuffende de seneste år. Årsregnskabet for 2014 viste et underskud på 3,8 millioner kroner, hvilket dog var en forbedring i forhold til året før. Her var underskuddet på 7,9 millioner kroner.
Osuma havde ellers forventet, at man ville break-even i 2014, men det satte et meget ringe første halvår en stopper for. Forventningerne til 2015 har været, at der skulle komme overskud i forretningen, men der går nok lidt længere tid forklarer den ny direktør, der dog understreger at det går den helt rigtige vej med en vækst i omsætningen på 60 procent det sidste år.
- Vi er på vej til et plus, og vi kan også se, at vi i nogle måneder faktisk har et plus. Det tager bare lidt længere tid, end vi rent faktisk havde forventet, siger Carsten M. Pahlke.
Virksomheden består lige nu af 8 medarbejdere på hovedkontoret, en række studentermedhjælpere og omkring 25 chauffører.
LÆS OGSÅ: Modemilliardær investerer i endnu et netsupermarked
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter