Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Dildoer, kaffe og kage gav anderledes valgresultat

Hvis danskerne skulle have sat kryds med dildoer, ville Helle Thorning-Schmidt og rød blok have vundet valget, viser netbutikken Sinful.dk's såkaldte sexvalg.
Foto: Sinful.dk



Friday den 19 June 2015 kl. 11:31 af: Freja Thorbech

Hvis danskerne skulle have sat kryds med dildoer eller kage, ville valget være faldet anderledes ud. Se resultaterne af butikkernes skæve valgpåfund her.

Det er i sidste ende krydset sat i valgboksen, der tæller.

Det gav i nat blå blok sejren med 52,3 procent af stemmerne.

Men kunne danskerne have stemt med dildoer, kaffe eller kage ville resultatet have været et andet. Det er konklusionen på de danske butikkers valgtiltag, der har givet kunderne mulighed for bekende politisk kulør på alternative måder.

Skulle valget have været afgjort med dildoer, ville det således have været rød blok, der havde fået en smal sejr med 50,7 procent af stemmerne.

Sexshoppen Sinful.dk har op til valget afholdt sit eget 'Sexvalg', hvor kunderne ved at købe en rød eller en blå dildo kunne vælge, om de helst ville have Helle Thorning Schmidt eller Lars Løkke Rasmussen med i seng. Og her foretrak de fleste altså den nu tidligere statsminister.

Røde vælgere med en sød tand

Havde det i stedet været danskernes kaffepræferencer, der kunne afgøre valget, ville det igen være rød blok, der samlet set løb med flest stemmer.

Som vi tidligere har beskrevet her på detailfolk.dk har 7-Eleven nemlig ladet kunderne bekende kulør med valget af en rød eller blå kop til take away-kaffen. Her har 50,69 procent af kunderne valgt rødt.

LÆS OGSÅ: 7-Eleven giver valgsejr til rød blok i kreativ kaffe-afstemning

Også hos Dansk Supermarked har man givet danskerne mulighed for at bekende politisk kulør. De sidste tre dage op til valget har kunderne i Bilka nemlig kunnet købe chokolademuffins i blå eller rød indpakning. I går eftermiddag udsendte dagligvaregiganten så en exitpoll baseret på resultaterne af de 86.861 solgte kager. Her løb rød blok også med sejren med 51 procent af kagestemmerne.

Dansk Supermarked hæfter sig dog ved, at exitpollen bør tillægges en vis statistisk usikkerhed, da der ikke er forskningsmæssigt belæg for at konkludere, om den ene bloks vælgere spiser mere kage end den anden. Det kan heller ikke udelukkes, at modstandere af blokpolitik har erstattes valgkagerne med noget andet mundgodt til aftenkaffen, konkluderer dagligvaregiganten.

Indkøbschef i Dansk Supermarked Jørgen Boye maner da også til en vis forsigtighed, når man konkluderer ud fra valgkagekampens udfald.

- Som med så meget andet her i valgkampen, bør man spise brød – eller kage – til resultatet. Farveblinde kunder, situationer hvor der midlertidigt har været udsolgt af den ene eller anden farve og andre tilfældigheder kan have spillet ind, siger han.

LÆS OGSÅ: Butikkernes skæve valg-påfund: Dildoer og donuts afgør valget



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD