Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Detailsalget det laveste i to år

Foto: detailfolk.dk



Thursday den 21 April 2016 kl. 09:40 af: Søren Duran Duus

Den danske detailomsætning nåede i marts det laveste niveau i to år. Omvendt indikerer forbrugertilliden i april en stigning i detailsalget.

Nye tal fra Danmarks Statistik er ikke den bedste nyhed for detailbranchen.

Således viser udviklingen, at det danske detailsalg i marts var 1,0 procent lavere end i februar, og at der var fald inden for alle varegrupper. Faldet kom efter et fald på 0,9 procent i februar, og detailomsætningen nåede dermed det laveste niveau i to år.

Tallene er korrigeret for prisudvikling, normale sæsonudsving og effekten af handelsdage, herunder skuddagen i februar og påsken i marts, oplyser Danmarks Statistik.

Lovende kommende måneder

Mens det danske detailsalg i marts altså var lavere end i februar, ser det anderledes godt ud med hensyn til forbrugertilliden, som er en indikator, der viser befolkningens syn på den nuværende og den fremtidige økonomiske situation.

- Udviklingen i forbrugertilliden er ofte et godt pejlemærke for udviklingen i detailsalget i de kommende måneder. Efter en periode med nedgang er forbrugertilliden steget i april, hvilket altså kan indikere en stigning i detailsalget i de kommende måneder, skriver Danmarks Statistik.

Bank er optimistisk

Selv om de nye tal for detailsalget er skuffende, er Arbejdernes Landsbank overordnet optimistisk angående udviklingen i dansk økonomi.

- Til trods for det alarmerende fald i detailsalget er vi stadig svagt optimistiske på privatforbruget og dansk økonomis vegne. Det skyldes, at der er flere forhold, der stadigvæk går forbrugernes vej: Flere får job, med stigende realløn rækker lønkronerne længere, og boligmarkedet er trods alt gået frem, siger senioranalytiker hos Arbejdernes Landsbank, Thomas Lynggard Germann, i en skriftlig kommentar.

LÆS OGSÅ: Første fald i detailsalget siden maj 2015



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD