Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Derfor overtager Humac konkurrent

Country manager, Michael Bech, tror, at overtagelsen af Eplehusets butikker og serviceværksteder vil give Humac bedre muligheder for igen at tjene penge.
Foto: Humac



Friday den 22 August 2014 kl. 08:44 af: Freja Thorbech

Et ønske om igen at tjene penge og en tro på synergier har fået Humac til at overtage Eplehuset, fortæller kædens country manager.

Humac tager nu en endnu større bid af det danske Apple-marked.

Apple-forhandleren overtager den 1. september den norske konkurrent Eplehusets syv butikker og serviceværksteder i Danmark.

LÆS OGSÅ: Humac overtager konkurrents butikker

Og det er der flere gode grunde til, fortæller country manager Michael Bech i et interview med detailfolk.dk.

- Den størrelse, som både Eplehuset og Humac har i det danske marked, er ikke stor nok til det marked, som er i den danske detailhandel i dag. Det er helt tydeligt, at man skal have en større volumen, hvis man skal gøre sig forhåbninger om at komme til at tjene nogle penge, siger Michael Bech og henviser til det pressede elektronikmarked, der er præget af en stor mænge butikker, priskrige mellem de store kæder og efterveerne af finanskrisen. Og selvom forbrugerne efterhånden er blevet mere optimistiske, er der stadig lang vej igen, slår Michael Bech fast.

- Vi er stadig i den situation, at vi har et efterslæb, som vi arbejder med, og derfor har vi haft svært ved at tjene penge i både Eplehuset og Humac, og det tror vi på, at vi fortsat vil have, hvis ikke vi har den størrelse og den volumen, som skal til på det her område, siger han.

Skal udnytte synergier

Begge kæder har kørt med millionunderskud, og det kan umiddelbart være svært at se, hvilken forskel en sammenlægning skal gøre. Her fremhæver Michael Bech nogle af de synergier, som han mener, man vil opnå ved en sammenlægning.

- Det er et spørgsmål om at reducere administrationsomkostninger og få den salgspower og den salgsvolumen igennem ude i butiksleddet, som der skal til for, at man kan komme til at tjene nogle penge. Og så er det et spørgsmål om, at man får nogle fordele på eksempelvis markedsføring, siger han og forklarer:

- Man kan markedsføre for en vis sum penge, men på et tidspunkt kan man ikke tillade sig at markedsføre mere, fordi man har ikke udsalgsstederne til at opsamle den kundetrafik, der bliver skabt af markedsføringen. Så det giver nogle synergier både på markedsføringen, på administrationsomkostninger, på lager og på logistik.

Aftalen mellem de to parter er, hvad Michael Bech kalder en fornuftsløsning. Den inkluderer samtidig en for byttehandel, hvor Eplehuset overtager Humacs butikker i Norge.

- Man kan sige, at vi deler landene imellem os, så Humac nu fokuserer på Danmark, og Eplehuset fokuserer på Norge, forklarer country manageren.

Artiklen fortsætter på næste side


Forrige side 1 2 Næste side

Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD