Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Apple-forhandler taber millioner

Foto: detailfolk.dk



Tuesday den 24 June 2014 kl. 11:30 af: Freja Thorbech

En Apple-forhandler med syv danske butikker må indkassere et millionunderskud i sit netop offentliggjorte årsregnskab.

Et minus på 7,3 millioner kroner.

Det er, hvad den danske afdeling af norske Eplehuset har kunne notere på bundlinjen i 2013. Det viser selskabets netop offentliggjorte årsregnskab. Det store underskud skal ses i sammenhæng med et minus, der året før lå på 868.000 kroner.

Samtidig har selskabet per 31. december en negativ egenkapital på 2,8 millioner kroner mod en positiv egenkapital på 4,5 millioner kroner året før. Og det er man langt fra tilfreds med i bestyrelsen, lyder det i regnskabet.

Forventer bedring i 2014

Bestyrelsen forventer ifølge regnskabet at forbedre både salg og lønsomhed i 2014.

Det skal blandt andet sikres ved omkostningsminimeringer og stordriftsfordele i den norske koncern. 

Samtidig hæfter bestyrelsen sig ved, at man ved at afvikle sin erhvervsafdeling som en selvstændig afdeling godt nok har reduceret sin indtægter, men samtidig har reduceret omkostninger på hovedkontoret. I stedet satser man fremadrettet på tre ben: salget i butikkerne, salg via nettet samt service og reparationer.

Selvom selskabets egenkapital er tabt, forsøger bestyrelsen at arbejde med alternative strategiske og finansielle scenarier for videre drift, lyder det i regnskabet. Man forventer at have en afklaring i løbet af 2014, og lykkes det ikke, står den norske moderkoncern klar til at tilføre kapital.

Epplehuset blev stiftet i Norge i 2002. Kæden åbnede sin første danske butik i 2008 og har i dag syv butikker på centrale placeringer i større byer rundt om i Danmark.

Epplehuset er ikke den eneste danske Apple-forhandler, der kæmper med røde tal på bundlinjen. Også Humac måtte i sit sidste årsregnskab fra december melde om et millionunderskud.

LÆS OGSÅ: Dansk Apple-forhandler i milliontab



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD