Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Derfor giver H&M mændene deres egen butik

Foto: detailfolk.dk



Thursday den 4 October 2012 kl. 10:36 af: Mette Winkler

Den er maskulin, og den er stor. H&M's nye butik på Købmagergade i København er kun for mænd. Læs her hvorfor.

Mænd i København har nu en god undskyldning for at slippe kærestens hånd, når hun vil ind i en af de talrige H&M-butikker. Herretøjet i H&M bryder stille og roligt ud af de få kvadratmeter, det tidligere har været forvist til i H&M's bageste hjørner. H&M har netop åbnet en butik udelukkende med herretøj.

- H&M har et bredt udvalg af varer til mænd, og med åbningen af den nye butik kan de danske mænd finde hele deres garderobe i én og samme butik, skriver Marlene Hyre-Dybbro, som er PR-chef for H&M Danmark i en mail til detailfolk.dk. 

Butikken skriger mand

H&M kommenterer ikke på, om initiativet er startet for de shoppesky mænd,  for hvem de store H&M-butikker kan virke overvældende. Men konceptet fortæller historien om et ønske om at give mændene deres eget.

- Der er mange modeinteresserede mænd i Danmark, og vi vil gerne give dem deres helt egen butik, hvor de kan finde den nyeste mode, skriver Marlene Hyre-Dybbro.

H&M har gjort meget ud af, at butikken skal appellere til mændene, både i produkter, men også i udtryk. 

- Den nye butik har gennemgået en omfattende forvandling og er blevet istandsat med H&M’s nyeste interiør, samt indrettet på en måde der giver den en maskulin feeling, skriver hun.

Mændene får råd med på vejen

I konceptet er der også taget højde for de herrer, der måtte have brug for en hjælpende hånd til at sætte de rigtige skjorter og bukser sammen.

- Vi har ansat H&M Style Advisors som kan vejlede kunderne om stil og styling, skriver Marlene Hyre-Dybbro.

De skal hjælpe kunderne torsdag og lørdag, når de har svært ved at bestemme sig.

Forløber i Danmark

H&M Men, som butikken hedder, findes allerede i lande som Tyskland og England, men H&M vil ikke kommentere på salget i de enkelte butikker.

H&M Men er blandt forløberne af kæder, der tager springet og åbner rene herrebutikker i Danmark. Topshops Topman ligger på Oxford Street i London, og vores svenske naboer har også fornøjelsen af Topman-konceptet - men der er altså ingen herreversioner af Topshop i Danmark endnu.

Marlene Hyre-Dybbro lægger vægt på, at forløberrollen giver H&M mulighed for at overraske.

- I H&M ønsker vi altid at overraske og inspirere vores kunder, og dette giver åbningen af herrebutikken først og fremmest en mulighed for, skriver hun.

I hjertet af København

H&M har valgt Købmagergade 36 til butikken - en lokation, der har været præget af kortvarige koncepter som f.eks. skoudsalg siden Miss Sixty for flere år siden forlod adressen. 

- Når vi i H&M åbner butikker, bestræber vi os altid efter at finde de bedste placeringer. Og netop denne attraktive location er i et område med mange nye, spændende tiltag og koncepter, skriver Marlene Hyre-Dybbro. 
 



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD