Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

De fleste butikker er væk: Modebrand styrtbløder under ny ejer

Foto: detailfolk.dk



Saint Tropez

Beløb opgjort  i 1.000 kr.

Bruttofortjeneste
2018/19: 20.941*
2017/18: 48.354
2016/17: 76.198

Årets resultat
2018/19: -35.484*
2017/18: -18.448
2016/17: 4

Medarbejdere
2018/19: 94*
2017/18: 158
2016/17: 174

* Regnskabsåret 2018/19 strækker sig over 18 måneder fra 1/7-2018 til 31/12 - 2019.

Kilde: Saint Tropez af 1993 A/S, Årsrapport

Thursday den 3 September 2020 kl. 12:07 af: Kristian Holgersen

Modekoncernen DK Company vil gøre et skrantende brand til en indbringende forretning. Men bundlinjen er stadig blodrød.

Det er endnu ikke lykkedes modekoncernen DK Company at gøre Saint Tropez til en indbringende forretning. Tværtimod.

I det første årsregnskab siden ejerskiftet fortsætter millionerne med at fosse ud af virksomheden, der på 18 måneder har tabt 35,5 millioner kroner.

Da DK Company købte alle aktiviteterne i Saint Tropez af konkurrenten IC Group i starten af 2019, var det ellers med en målsætning om at gøre den skrantende forretning rentabel igen. I årsrapporten bliver resultatet da også stemplet som “utilfredsstillende” af ledelsen.

I forbindelse med overtagelsen lagde topchefen for DK Company - Jens Poulsen - vægt på, at wholesale var den stærke side af Saint Tropez. Han troede ikke nær så meget på butikkerne, som i vidt omfang også har fået kniven.

Hovedparten af virksomhedens butikker er blevet afhændet eller lukket, fremgår det af årsrapporten. En optælling på hjemmesiden viser, at der kun er otte fysiske butikker tilbage i Saint Tropez-kæden. Engang var der 40.

- Selskabets fokus vil fremadrettet være afsætning via engroshandel, e-commerce samt salg gennem DK Company-koncernens butikskoncepter, skriver ledelsen i årsrapporten.

Forventningerne til det indeværende regnskabsår er usikre på grund af coronakrisen, men “et nulresultat” bliver angivet som et muligt scenarie.

DK Company har 22 brands og 200 helt eller delvist ejede butikker. Den samlede omsætning for 2019 lød på 3,4 milliarder kroner.

LÆS OGSÅ: Succesfuldt makkerpar taber penge på modebrand for andet år i træk



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD