Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Butikskæde bliver trukket videre i landsretten: - Dårlige tabere

Foto: Colourbox



Monday den 8 May 2023 kl. 09:58 af: Kristian Holgersen

En afgørelse, som frikender butikskæde for at krænke DBU's rettigheder, bliver nu anket. - Dårlige tabere, lyder det fra direktør.

Dansk Boldspil-Union (DBU) anker en afgørelse fra Sø- og Handelsretten i en sag om markedsføring.

Da elektronikkæden Power blandt andet brugte dannebrogsflag og ordet fodboldfest i markedsføringen op til EM i fodbold, var det en krænkelse af unionens kommercielle rettigheder, lyder det fra DBU.

Men Sø- og Handelsretten var af en anden overbevisning, og derfor har DBU valgt at tage sagen videre til landsretten.

Den adm. direktør for elektronikkæden Power, Jesper Boysen, er klar i mælet, når han kommenterer DBU's beslutning om at køre sagen videre op i systemet.

- Jeg anerkender fuldt ud deres ret til at anke, men jeg må sige, at jeg synes, DBU tangerer en flok dårlige tabere, siger Jesper Boysen i en pressemeddelelse fra Power.

- Begge parter har fremført deres sag. Retten har vurderet indgående og afsagt en dom. DBU har tabt. Hvad er der mere at diskutere, siger han.

I DBU understreger kommunikationschef Jakob Høyer, at man ikke er enige i Sø- og Handelsrettens afgørelse.

- Det handler om at beskytte den fødekæde, der giver penge fra vores sponsorer, der betaler dyrt for at være en del af fodboldfesten, men som også er med til at skabe indtægter til blandt andet børnefodbold, talentudvikling og udvikling af vores landshold, siger han til Ritzau ifølge Politiken.

LÆS OGSÅ: Power får medhold i sag mod DBU



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD