Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Power genstarter aktiviteterne på Tiktok

Foto: Pressefoto



Thursday den 2 March 2023 kl. 06:15 af: Kristian Holgernsen

En stærk udmelding fra Dansk Erhverv fik Power til at trække stikket på Tiktok. Men det endte med at blive en kort pause.

Tirsdag stoppede Power med at være på det sociale medie Tiktok.

Godt et døgn senere valgte elektronikkæden at genoptage aktiviteterne på profilen, som har godt 200.000 følgere.

Det var en udmelding fra Dansk Erhverv om risikoen ved brug af Tiktok på arbejdstelefoner, som fik Power til at reagere.

Tiktok er en kinesisk app, og virksomheden mistænkes for at videregive oplysninger til styret i Kina, som DR blandt andet har beskrevet. Fredag var Center for Cybersikkerhed ude at fraråde ansatte i staten at have Tiktok-appen installeret på arbejdstelefoner af frygt for spionage.

- Når en seriøs erhvervsorganisation som Dansk Erhverv melder så kraftigt ud, som de gjorde i går, så skal Power – som en professionel og samvittighedsfuld virksomhed – selvfølgelig reagere hurtigt og handlekraftigt, siger Jesper Boysen, adm. direktør i Power.

- Derfor trykkede vi på pauseknappen, og så har vi ellers brugt de sidste 24 timer på at researche og rådføre os med samarbejdspartnere og eksperter. Og konklusionen er klar: Vi går tilbage på Tiktok – men vi følger selvfølgelig udviklingen meget nøje og rådfører os løbende med ikke mindst Dansk Erhverv, siger Jesper Boysen i en pressemeddelelse.

Kun få af medarbejderne i Power har en arbejdstelefon, og samtidig har eksperter vurderet, at kæden ikke løber nogen sikkerhedsrisiko - hverken for sig selv eller på andres vegne - ved at dele materale på Tiktok.

- Vi er ikke interessante for fremmede kræfter med onde hensigter, skriver Power i pressemeddelelsen

LÆS OGSÅ: Power går ind i Sverige: Får kæmpe betydning for danske kunder



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD