Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Danske Bank: MobilePays sikkerhed er i orden

Foto: Danske Bank



Wednesday den 22 October 2014 kl. 18:10 af: Newspaq

Danske Bank understreger, at svindel med MobilePay er mindre end med dankort ovenpå mediernes dækning af svindel med den populære app.

Svindel med den populære betalingsapp MobilePay er relativt begrænset, og derfor er der ikke behov for at øge sikkerheden ved at kræve, at brugerne skal logge ind med NemID, når de overfører penge.

Desuden vil man i tilfælde af snyd være sikret mod tab.

Sådan lyder det fra Mark Wraa-Hansen, der er chef for Danske Banks MobilePay-division. Ifølge metroexpress er der blandt de 1,6 millioner brugere af Danske Banks MobilePay kriminelle, som har opdaget, hvordan de kan svindle:

De aflurer eller køber de oplysninger, der står på ethvert kreditkort. Herefter køber de anonyme taletidskort til smartphones og opretter MobilePay-konti med de stjålne kort-oplysninger.

- Der har desværre altid været svindel med kort, og derfor ser vi noget af den svindel smitte af på MobilePay, men hvis vi sammenligner med kort generelt, så er det en del lavere med MobilePay, siger Mark Wraa-Hansen.

Han fortæller, at svindel med MobilePay er omkring 50 procent lavere end med betalingskort generelt. Det er en af årsagerne til, at man for eksempel ikke skal bruge NemID, når man logger ind på linje med netbank.

- Vi forsøger at holde en balance mellem brugervenlighed og sikkerhed, men da der er markant mindre svindel med MobilePay, har vi ikke vurderet, at der er et behov for det. Men vi overvåger selvfølgelig udviklingen hele tiden, siger Mark Wraa-Hansen.

Samme regler som ved stålet dankort

Skulle man være uheldig at få misbrugt sine kreditkortoplysninger, og kortet bliver misbrugt via MobilePay, gælder helt de samme regler, som hvis man har fået stjålet sit dankort.

De mere end 1,6 millioner danskere, som benytter MobilePay, behøver derfor ikke at frygte et økonomisk tab, hvis deres kreditkortoplysninger skulle blive afluret og misbrugt via den populære app.

Hvis uheldet skulle være ude, skal man henvende sig til det pengeinstitut, der har udstedt kortet, hvorefter man skal underskrive en såkaldt tro- og love-erklæring, og man vil derefter få mistede beløb sat ind på sin konto.

Hvis MobilePay kan holdes ansvarlig for svindlen, vil det være Danske Bank, som dækker tabet.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Svindlere kan snyde butikker med MobilePay



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD