Dansk Supermarked vil lette intern rekruttering
En ny HR-portal skal gøre det nemmere for dagligvaregigantens chefer og medarbejdere at finde job og ansatte på tværs af organisationen.
Det skal være nemmere at rekruttere medarbejdere på kryds og tværs af Dansk Supermarked. Derfor har dagligvaregiganten i starten af oktober lanceret den nye HR-portal ’DS People’ i organisationen.
Her samles e-learning, kursusadministration, medarbejderprofiler og karriereudvikling i én portal, som skal gøre det lettere for både medarbejdere og chefer at håndtere HR-procedurer og arbejde med karriereudvikling på tværs af hele Dansk Supermarked.
Det fortæller Christian Flø, Head of Talent Management & Learning i Dansk Supermarked, til detailfolk.dk.
- Vi har set et behov for at få mere gennemsigtighed over alle de dygtige medarbejdere vi har, så vi kan blive bedre til at tilbyde dem muligheder, hvor der er gode muligheder for dem. Med DS People bliver det nemmere at finde frem til dem, når vi har brug for dem, siger han.
Christian Flø beskriver den nye medarbejderprofil som en form for internt LinkedIn. Alle ansatte vil få en basal profil med navn og stilling tilknyttet, men ligesom på LinkedIn kan man selv opdatere sin profil med kvalifikationer og jobønsker. Det er ikke et krav, at man skal opdatere sin profil, men alle vil få mulighed for det. Samtidig taler systemet sammen med koncernens andre HR-systemer, så alle de kurser, man tager i Dansk Supermarked-regi, vil også automatisk fremgå af ens profil.
Sikrer større gennemsigtighed
For Dansk Supermarked betyder det en større gennemsigtighed, når der skal findes medarbejdere. Christian Flø eksemplificerer med den udvidelse i England, som Dansk Supermarked netop nu står overfor med åbningen af en række Netto-butikker.
- Væksten i Dansk Supermarked skal primært komme fra udlandet. Det betyder også, at vi har brug for medarbejdere, som er villige til at forfølge en international karriere. Al den information om, hvad folk gerne ville, og hvor mobile de var, den har tidligere været svært tilgængelig. Med DS People sikrer vi, at alle dem, der har interesse og lyst til at prøve noget andet, nemmere kan komme til det, siger han.
Dermed kan medarbejderne også drage stor fordel af den nye portal, mener Christian Flø.
- Det bliver nemmere for dem at komme på radaren, når der er et ledigt job. For dem, der gerne vil gøre karriere, er det oplagt at gå ind og sørge for at holde sin medarbejderprofil opdateret, siger han og understreger, at det ikke er ensbetydende med, at man som medarbejder kan læne sig tilbage og vente på, at drømmejobbet kommer forbi af sig selv.
- Det fritager ikke os selv som medarbejdere i at tage ansvar for vores karriere, men der er ikke altid alle job, der slås op, og på den her måde, bliver det lettere for os at få identificeret de rigtige til netop de jobs, siger han.
Næste skridt kan være, at lade intern rekruttering gå den vej igennem, uden at kandidaterne skal skrive ansøgning og cv, hver gang de søger et job. Og generelt skal den nye portal sørge for at sætte strøm på de processer, der tidligere var bundet op på papirarbejde, fortæller Christian Flø.
- Nu er der kun et sted, hvor ledere og medarbejdere skal gå hen. Det gør det nemmere for alle parter, at der nu er strøm på i stedet for, at det er Excel-regneark, der flyver frem og tilbage, siger han til detailfolk.dk.
DS People er blevet lanceret for mere end 40.000 medarbejdere i Dansk Supermarked den 1. oktober.
LÆS OGSÅ: Årets mærkeligste jobopslag?
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter