Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Dansk Supermarked åbner flere Starbucks i de store byer

Foto: Dansk Supermarked



Wednesday den 21 May 2014 kl. 08:44 af: Steffen Moses

Samarbejdet mellem Dansk Supermarked og Starbucks betyder, at den amerikanske kaffekæde breder sig i de store danske byer.

Siden Dansk Supermarked og Starbucks begyndte at samarbejde i 2012, da den amerikanske kaffekæde åbnede en café i Bilka One Stop i storcentret Field’s på Amager, er det blevet til i alt syv kaffebarer i Danmark.

Til juli åbner Starbucks i Bilka Skalborg ved Aalborg, og i september åbner der tre yderligere på henholdsvis Rådhudspladsen i København, på Nordre Fasanvej på Frederiksberg og i Storcenter Nord i Aarhus.

- Som et af byens mest populære shoppingcentre er Storcenter Nord et oplagt hjem for den nye Starbucks. Rigtig mange aarhusianere har allerede taget godt imod kaffebaren i Salling i midtbyen, og nu får de kaffeinteresserede i den nordlige del af byen også let adgang til eksempelvis en frisk Frappuccino eller en stærk espresso, siger Head of Franchise i Dansk Supermarked, Martin Uebel, i en pressemeddelelse.

Den første Starbucks i Aarhus åbnede i stormagasinet Salling i 2013. Og derudover driver Dansk Supermarked Starbucks-butikker i Salling Aalborg, Bilka One Stop i Fields, Bilka Næstved, Bilka Hundige, Bilka Vejle og Bilka Kolding.

LÆS OGSÅ: Starbucks åbner sin første danske strøgbutik



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD