Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Dansk koncept til amerikansk nethandel hitter

Michael Brønnum Boye grundlagde ShopUSA i 2007.
Foto: ShopUSA



Thursday den 16 April 2015 kl. 15:19 af: Freja Thorbech

Et særligt koncept har fået danskerne til at lægge mange flere penge i amerikanske netbutikker.

De danske forbrugere er glade for at shoppe i amerikanske netbutikker.

En virksomhed, der nyder godt af det, er danske ShopUSA, der tilbyder danske kunder mulighed for at bestille varer i amerikanske netbutikker og spare fragt og moms. 

Og det benytter flere og flere danskere sig af. Hvor firmaet i 2013 stod for at håndtere 1 procent af danskernes køb i USA, er tallet i 2014 vokset til 3,1 procent.

- Vi er ved at have fået rigtig godt fat i de danskere, der hellere end gerne køber varer i USA. Amerikanske netbutikker har et langt bedre udvalg end det vi finder på vores breddegrader. Det store udvalg og de lave priser selv med den højere dollarkurs er noget, der tiltrækker danskerne og det er grundlaget for vores forretning, siger Michael Brønnum Boye, der er adm. direktør i ShopUSA, i en udtalelse.

Som bruger hos Shopusa får man tildelt en amerikansk adresse på et lagerhotel i staten Virginia. Herefter står ShopUSA for at fragte de bestilte varer direkte hjem til kundens adresse i Danmark.

Har fået flere penge til markedsføring

Michael Brønnum Boye grundlagde ShopUSA i 2007 og fik sidste år investorer ombord, der tror lige så meget på konceptet, som ham selv.

LÆS OGSÅ: Dansk shoppingkoncept får millionindsprøjtning

Det har betydet, at han har fået flere penge til at markedsføre sit koncept for, og resultatet har været en massiv tilgang af flere kunder. Særligt det seneste år har flere valgt at få ShopUSA til at fragte varerne hjem i stedet for selv at stå for det.

Kunderne køber for mere

Det bemærkelsesværdige er, at ShopUSA’s brugere køber for langt mere i USA end den gennemsnitlige danske forbruger. I 2014 købte en dansker i gennemsnit for 606 kroner i en amerikansk netbutik, men for ShopUSA’s brugere var tallet næsten fire gange så stort, nemlig 2.391 kroner. Og det er der flere grunde til, mener Michael Brønnum Boye.

- Først og fremmest gør vi det muligt for kunderne at samle deres indkøb og kun betale forsendelse til Danmark én gang. Det kan man ikke, hvis man på egen hånd køber en bog i Amazon, en poloshirt i Ralph Lauren og et kamera hos Walmart. Derudover sørger vi også for at afregne told og moms og det er med til at forhøje beløbet danskerne shopper for, siger han.

Derudover sørger ShopUSA også for at returnere fejlkøb, hvilket ellers kan holde mange tilbage fra at handle i udenlandske netbutikker.

ShopUSA har i dag omkring 90.100 danske brugere.

LÆS OGSÅ: Iværksættervirksomhed løser netbutikkers reklamationsproblemer



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD