Morten Strunge gør det igen: Bogtjeneste solgt for 100 mio
En af Danmarks dygtigste iværksættere, Morten Strunge, har solgt sin bogtjeneste til det svenske firma Storytel.
Morten Strunge har gjort det igen. Den 29-årige værksætter, der i 2011 solgte sit teleselskab Onfone til TDC, har solgt en ny virksomhed. Denne gang er det bogtjenesten Mofibo, som tilbyder bog-abonnementer til mobile enheder. Det skriver Mofibo i en pressemeddelelse.
Mofibo er blevet solgt til den svenske lydbogstjeneste Storytel for 100 millioner kroner. Det oplyser Mofibo til Børsen.
- Med købet bliver Storytel til den markedsledende abonnementstjeneste for digitale bøger i både Danmark, Sverige og Norge, står der i pressemeddelelsen.
Platform var afgørende
Med i købet indgår også Mofibos platform, som blandt andet udmærker sig ved at være ledende inden for automatiserede anbefalings-algoritmer. Denne platform forventer Storytels vil kunne forbedre kundeoplevelsen på tværs af markederne.
- Jeg er rigtig stolt af, hvad Mofibo har opnået på relativt kort tid – det er fantastisk at se en virksomhed gå fra at være en idé i sit hoved til at være en arbejdsplads med over 30 engagerede medarbejdere. Desuden er det meget givtigt at være med til at forme fremtidens bogmarked med mere end 100.000 læste og lyttede bøger, hver eneste måned, udtaler Morten Strunge i pressemeddelelsen.
Fortsætter i Mofibo
- Jeg glæder mig meget til at være med til at sikre, at Storytel får skabt en ligeså stærk position i nye markeder, som den de i dag har opnået i Skandinavien, siger Morten Strunge og bekræfter derved, at han vil fortsætte sit engagement i Mofibo.
Ifølge Børsen vil Morten Strunge fortsætte som administrerende direktør i Mofibo. Han bliver også en del af top-ledelsen i Storytel med ansvaret for Danmark og Holland og fokus på ekspansion på nye markeder.
Storytel-koncernen består af 2 dele, streaming og print forlag. Inden for streamingområdet udbydes en abonnementstjeneste for lyd og e-bøger under varemærket Storytel, som i dag findes i Sverige, Norge, Danmark, Finland, Holland og Polen. I streamingforretningen indgår også den Danske bogstreamingtjeneste Mofibo samt lydbogsforlaget Storyside (Sverige) og Rubinstein Audio (Holland).
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter