Dansk eventyr: Fra Ralph Lauren til e-strikkeprojekt
Designer Sanne Skjødt blev headhunted til Ralph Lauren i New York. Efter 12 år blev det tid til at finde rødderne og starte sit eget strikkeprojekt på nettet.
Gammel Mønt Knitting Co. er titlen på en helt ny netbutik med base i København K. Designeren Sanne Skjødt har selv strikket butikken sammen, og modellen udvikler sig hele tiden. Det eneste, der er sikkert, er, at det er strikvarer, der fylder hylderne.
Designeren lancerer i første omgang en luksuskollektion med strikkede tørklæder til mænd og kvinder. I begrænset oplag laver Sanne Skjødt unikt håndstrik - huer, tørklæder og enkelte sweatre.
En karriere med strik, strik og mere strik
I et interview med detailfolk.dk, fortæller Sanne Skjødt om sit eventyr fra Ralph Lauren til eget online strikkeprojekt.
Hvad inspirerede dig til at forlade Ralph Lauren og NY for at starte en netbutik op i Danmark med strikkevarer?
Det er efterhånden længe siden jeg flyttede tilbage fra New York- så umiddelbart var planen på det tidspunkt ikke en web-shop - men at bruge alt hvad jeg havde lært hos Ralph Lauren over en 8-årig periode til at videreføre min karriere her i Danmark. Rødderne trak efter i alt 12 år i USA. Samme år jeg flyttede tilbage, startede jeg hos Bitte Kai Rand, som jo netop slog sit navn fast med strik.
Vil du udelukkende have en webshop, eller har du planer om at kombinere med et showroom, eller sælge via andre butikker?
- Med en webshop tager jeg mine første skridt ud i den selvstændiges verden - men vil gerne udvide med engrossalg. Jeg sælger allerede nu et lille udvalg hos Sabine Poupinel i Kronprinsensgade. Adressen Gammel Mønt er super central og er oplagt som showroom adresse med en gårdhave bag huset, ideel til sommerreceptioner. Så ja- helt sikkert- jeg arbejder på en kombination af det hele.
Hvorfor lige strik?
- Jeg har altid elsket strik, især den antikke britiske stil - billeder af tweed, gamle fiskere eller fairisle sweatre kan altid få min puls op. Jeg var heldig at blive head-hunted til Ralph Lauren's design afdeling i en tid hvor den berømte flag-sweater og alle de skønne håndstrikkede Folk Art og Native American motiv sweatre blev født. Ralph Lauren selv er vild med strik og har derfor en af de største strikafdelinger i branchen. Det var et meget energisk og inspirerende miljø at arbejde i, helt uden begrænsninger, hvilket bare gjorde min lidenskab endnu større.
Hvad tager du med dig af erfaringer fra Ralph Lauren?
- Masser, men måske vigtigst- at man altid skal have det godt med at sætte sit navn i de varer man tilbyder andre at købe - med andre ord- man skal aldrig gå på kompromis med tid, kvalitet og design.
Inspirationen til Sanne Skjødts designs kommer fra en bevægelse i Brooklyn, New York, som er i fuld gang med at producere håndværk som vores forfædre gjorde det. Her produceres smykker, stoftryk, værktøj, chokolade, lædervarer etc., som leveres til luksus-husene på Manhattan. I denne masseproducerende tid har New Yorkerne nemlig fundet prestige i ægte håndværk fra lokale producenter.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter