Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Dansk Erhverv: Brugeranmeldelser skal være mere troværdige

Foto: detailfolk.dk



Monday den 11 November 2013 kl. 09:07 af: Freja Thorbech

Falske brugeranmeldelser skader ikke bare virksomhederne, men også redskabet i sig selv, mener Dansk Erhverv, der vil have lavet retningslinjer på området.

Brugeranmeldelsessider på nettet skal være mere troværdige.

Det mener markedschef hos Dansk Erhverv, Lone Rasmussen, der i et blogindlæg på detailfolk.dk slår på tromme for, at der bliver rydder ud i de mange falske anmeldelser og etableres retningslinjer for gode brugeranmeldelsessider.

- Hvis ikke brugeranmeldelserne er til at stole på, mister de ikke bare værdi for både forbrugere og virksomheder – de risikerer rent faktisk at gøre skade, skriver Lone Rasmussen blandt andet i sit blogindlæg.

Her henviser hun blandt andet til, at falske brugeranmeldelser kan ende med at underminere selve redskabets troværdighed.

Nødvendigt med retninglinjer på området

Undersøgelser viser, at snyd med brugeranmeldeser stiger. Derfor har Dansk Erhverv opfordret Forbrugerombudsmanden til at udarbejde nogle retningslinjer for brugeranmeldelsessider, ligesom man har retningslinjer for god markedsføring.

- Det er naturligvis ikke tanken at ændre på muligheden for at brugere og forbrugere kan give deres ærlige og subjektive opfattelse af et produkt eller en forhandler. Det vigtige er, at de kommende retningslinjer kommer til at fungere som en generel vejledning til, hvordan man administrerer en troværdig brugeranmeldelsesside. Man skal kunne gennemskue, hvem der anmelder, skriver Lone Rasmussen i sin blog.

Den opfordring har Forbrugerombudsmanden taget til sig, og efter jul går arbejdet med at få lavet nogle retningslinjer i gang.

Læs hele Lone Rasmussens blogindlæg her.

LÆS OGSÅ: Virksomheder køber falske kundeanmeldelser



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD