Dansk del af global kæde styrket trods krisen
De danske butikker i en dansk baseret global møbelkæde har haft en god salgsfremgang sammenlignet med kædens butikker i 58 andre lande.
Selvom møbelbranchen er en presset branche, er det ikke alle møbelbutikker, der er mærket af presset og krisen.
Danske BoConcepts butikker er tværtimod blevet styrket
Indextallet for de danske butikkers Same Store Sale, det vil sige salgsfremgangen i de enkelte butikker siden sidste år, er det næsthøjeste i hele møbelkæden, kun overgået af de japanske butikker.
Det skriver BoConcept i en pressemeddelelse dog uden at oplyse de konkrete tal, hvilket kæden af forskellige årsager heller ikke har ønsket at oplyse over for detailfolk.dk.
LÆS OGSÅ: BoConcept øger omsætningen i presset marked
Samlet set havde BoConcept Hillerød den bedste salgsfremgang i det forgangne år. Det opnåede den sjællandske butik foran 251 andre BoConcept butikker fordelt på 59 lande.
- Vi er selvfølgelig alle meget stolte af, at en af vores danske butikker har opnået det bedste Same Store Sale index på verdensplan, men vi er mindst lige så glade for, at BoConcept i Danmark trods krisen har bidt sig fast som et attraktivt design brand, siger Steen Hedegaard Sidelmann, der er direktør for BoConcept Danmark.
Kan matche danskernes ønsker
Hos BoConcept tror man, at successen blandt andet skyldes, at en stor gruppe af den danske befolkning stadig lægger vægt på kvalitet, design og en god shopping oplevelse.
Og det er noget, som kæden kan matche.
- En af grundene til den danske succes ligger blandt andet i den professionelle indretningsservice, som hele kæden tilbyder. Servicen går ud på, at du kan få besøg af en indretningskonsulent, som via dialog omkring ideer, behov og muligheder kan hjælpe dig, inden du træffer den endelige beslutning om, hvilke BoConcept møbler du ønsker at købe, siger Steen Hedegaard Sidelmann.
BoConcept blev grundlagt i Herning i 1952, og har i dag otte danske butikker.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter