Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Danmarks bedste kollega arbejder i et supermarked

Regitse Pedersen (i midten) bliver kåret som Årets Bedste Kollega. Foto: Jacob Nielsen.




Wednesday den 14 November 2018 kl. 09:09 af: Kristian Holgersen

Blandt 1.760 nominerede har HK netop fundet frem til Danmarks bedste kollega. Hun arbejder i butik.

På scenen foran godt 400 tilskuere lignede hun en, der næsten ikke kunne tro det. Men den var nu god nok.

Fagforeningen HK har netop kåret Regitse Pedersen som Årets Bedste Kollega 2018 ved en stor prisuddeling i Cirkusbygningen. Hun arbejder til daglig i Thisted, hvor hun er 1. assistent i Netto.

- Altid klar på at hjælpe, uanset om det er oplæring eller vagtbytte, siger de kolleger, som har indstillet Regitse Pedersen.

- Utrolig fleksibel pige med ben i næsen og en elskværdig personlighed. Jeg har grædt af grin med hende, og hun har været en skulder at græde ved. Hun løfter arbejdsmiljøet til et niveau, hvor alting føles som en leg, fortsættes der.

Præmien er et arrangement for alle kollegerne for op til 25.000 kroner.

Et ekstra skulderklap

I år var der ekstra stor interesse for prisen. Ude på landets arbejdspladser havde HK-medlemmerne rullet 1.760 gode kolleger i stilling til hæder.

- De mange, der har nomineret en kollega, har spredt god kollegakarma og været med til at gøre hverdagen ude på arbejdspladsen bedre, siger næstformand i HK, Martin Rasmussen, i en pressemeddelelse.

- Det løser naturligvis ikke alle problemer. Der er også andre udfordringer, som kræver særlige indsatser og fælles løsninger som fx stress. Men uanset hvilken udfordringer, vi taler om, så er et godt sammenhold på arbejdspladsen et godt udgangspunkt for at løse det, siger han.

Se alle vinderne

I år delte HK  tre ekstra priser ud. Her er alle vinderne.

- Danmarks Bedste Kollega
Regitse Pedersen, 1. assistent, Netto i Thisted:

- Danmarks mest hjælpsomme kollega
Maria Folman Elsborg, teamleder, Scandlines i Gedser

- Danmarks mest engagerede kollega
Lene Møller, grafiker, ReproCentret Vejle

- Danmarks mest ansvarlige kollega
Henrik Aabling Daugaard, fysioterapeut, Tagtækkergruppen Odense Kommune

LÆS OGSÅ: Dagligvarebutikker jubler: Se vinderne af årets fødevarepriser



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD