Dagrofa sætter navn på ny it-direktør
For at Dagrofa kan bevare sin position på det hårde dagligvaremarked, skal der være styr på it-fundamentet. Det skal ny direktør sørge for.
Fra 1. august bliver Martin Wiesener ny it-direktør i Dagrofa. Det skriver fødevarekoncernen i en pressemeddelelse.
Den nuværende it-direktør, Sune Vorre, stopper efter 10 år på posten for at finde nye udfordringer.
Frem mod 2025 investerer Dagrofa over en milliard kroner i en strategi, der blandt andet har et stærkt fokus på it og digitalisering. Her skal Martin Wiesener, som senest var adm. direktør for EDC Gruppen, spille en hovedrolle.
- Vores strategi ”FremgangSammen” handler om at give danskerne de bedste madoplevelser, ude som hjemme, og derigennem skabe vækst for koncernen, siger koncernøkonomidirektør i Dagrofa, Thomas Børner.
- Et velfungerende og dynamisk IT-fundament er nu og i fremtiden afgørende for, at vi kan bevare og udbygge vores position. Jeg er derfor glad for, at Martin bliver en del af holdet. Martin kommer med en særdeles relevant og solid erfaring inden for IT og ledelse og er godt rustet til at videreudvikle og styrke vores IT-organisation sammen med medarbejderne til gavn for købmænd og kunder, siger Thomas Børner.
Digitalisering spiller en afgørende rolle
Den kommende it-direktør fremhæver digitalisering som et vigtigt element i bestræbelerne på at blive mere konkurrencedygtig.
- Jeg glæder mig helt vildt til at træde ind i fødevarebranchen og Dagrofa, hvor digitaliseringen i stigende grad disse år spiller en mere væsentlig rolle i forhold til konkurrencedygtighed og relationen til kunderne, siger Martin Wiesener
- Det er altid givende at gøre en forskel i folks liv – og her udgør vores madvaner bare en stor del af hverdagen. Jeg ser frem til at bidrage til samarbejdet i Dagrofa, som er er midt i en ambitiøs strategi, hvor sammenspillet mellem en professionel bestyrelse, en fremsynet koncernledelse og ikke mindst de mange dygtige medarbejdere er altafgørende – som sagt, jeg glæder mig meget, siger han.
Siden september 2019 har Martin Wiesener været adm. direktør for EDC Gruppen. Tidligere i karrieren har han desuden haft ledende stillinger hos blandt andet. Alka, Falck og Fujitsu, viser hans cv på LinkedIn.
LÆS OGSÅ: Frafald hos konkurrenterne sender kunder i Dagrofas retning
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter