Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Coop og FDB bliver et samlet projekt

Foto: detailfolk.dk



Monday den 14 January 2013 kl. 08:00 af: Mette Winkler

FDB siger farvel til adm. direktør Thomas Bagge Olesen for at smelte sammen med Coop. "Min opgave er afsluttet," siger han.

Navlestrengen mellem moderselskabet FDB (Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger) og forretningen Coop blev klippet for 10 år siden. Forretningen og moderselskabet har fungeret adskilt lige siden, men nu samler den forbrugerejede detailhandelsvirksomhed sig i en organisation under Coop-navnet.

FDB's adm. direktør går af

Sammenlægningen af de to organisationer betyder et farvel til FDB's adm. direktør Thomas Bagge Olesen.

- Efter 6 år i spidsen for FDB er min opgave afsluttet. Da jeg overtog jobbet i FDB i 2007 var opgaven at tage dagligvareforretningen Coop tilbage fra Coop Norden og få genetableret et tæt samspil mellem FDB og Coop. Det er blandt andet sket ved styrket indsats på ansvarlighed, lanceringen af medlemsfordelsprogrammet, CoopPlus, etablering af effektiv koncernstruktur, og det har i alt medvirket til, at Coop i dag står stærkt i det danske detailmarked, siger Thomas Bagge Olesen i en kommentar til fratrædelsen.

- Jeg vil gerne takke Thomas for en stor og engageret indsats gennem de 6 år, han har været adm. direktør for FDB. Han har stået i spidsen for den strømlining, der er gennemført, og som vi nu lægger sidste hånd på ved at lægge FDB og Coop sammen under et fælles navn, siger bestyrelsesformand i Coop, Lasse Bolander.

Medlemmerne fortsat i fokus

Lasse Bolander understreger, at alle demokratiske organer bevares uændret.

Adm. direktør i Coop, Jesper Lien, fastslår, at målet er én virksomhed, hvor fokus på godt købmandskab og ansvarlighed skal udvikle Coop, og ruste virksomheden som Danmarks førende detailhandels-virksomhed.

- Med den nye organisation tydeliggør vi, at vi er en virksomhed, der er ejet af vores medlemmer, forstærker vores ansvarlighedsarbejde samtidig med, at vi selvfølgelig fastholder vores kommercielle fokus. Fremtidens Coop er én sammenhængende organisation med medlemmerne som medejer i centrum, siger Jesper Lien.

FDB rundede 1,2 millioner medlemmer i 2012, og Lasse Bolander lover medlemmerne gode varer til konkurrencedygtige priser, kontante fordele i fordelsprogrammet CoopPlus og medindflydelse på Coop, som de er medejere af ved et medlemsskab.

LÆS OGSÅ: Dansk gigant kaster sig ind i grænsehandlen

Den første brugsforening blev grundlagt i 1866.
 



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD