Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Coop indgår kæmpe-aftale med bornholmske producenter





Wednesday den 1 July 2015 kl. 11:20 af: Lise Møller Schilder

Danmarks største partnerskabsaftale om lokale varer er blevet indgået mellem Coop og Gourmet Bornholm.

Coop har siden relanceringen af sit nye koncept lagt stor vægt på at lave partnerskabsaftaler med producenter af danskproducerede fødevarer. I den forbindelse indgår Coop og Gourmet Bornholm (GBRM) Danmarks hidtil største partnerskabsaftale. Det skriver Coop i en pressemeddelelse.

- I Coops strategi, Sammen om bedre mad, har vi sat ambitiøse mål for at komme med mange nye spændende varer, specielt satser vi på lokale varer. Her ser vi Bornholm som et fyrtårn, og derfor er vi glade for, at vi har indgået denne aftale med GBRM, som vi forventer, vil mere end fordoble salget af bornholmske varer i de kommende år, siger food-direktør i Coop Jens Visholm.

50 producenter skal ind i Coop

Gourmet Bornholm har mere end 50 producenter af fødevarer tilknyttet. Og samarbejdet skal gerne føre til, at mindst 25 nye bornholmske varer skal sælges i mindst 100 af Coops butikker udenfor Bornholm. 

- Vi er både begejstrede over aftalen og fulde af forventninger til det kommende samarbejde med Coop, siger formanden for Gourmet Bornholm, Jens Borup Pedersen og fortsætter:

- Det er ikke kun en god nyhed for vores forening og producenter i netværket – det er også en fremragende nyhed for Bornholm i almindelighed og fødevare-erhvervet i særdeleshed, og helt i tråd med strategien i vores partnerskab med Bornholms Landbrug og Bornholms Regionskommune.

Pressemeddelelsen melder ikke noget om, hvordan aftalen ser ud i kroner og ører. Men Coop oplyser, at man samlet har frigivet 25 procent af sin omsætning, svarende til cirka 10 milliarder kroner til nye produkter over de kommende 5 år.

De produkter bliver dog også leveret af andre producenter end Gourmet Bornholm. Det gælder blandt andet Meyers, Sødam, Søris og Thorupstrand.

LÆS OGSÅ: Koncerndirektør stopper i Coop



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD