Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Centergigant tror på vækst i 2015

Foto: detailfolk.dk



Friday den 30 January 2015 kl. 14:22 af: Freja Thorbech

Selskabet bag 16 danske shoppingcentre melder om øget salg i fjerde kvartal 2014 og tror på, at den positive udvikling vil fortsætte i år.

Centergiganten Steen & Strøm, der står bag en række danske centre, melder om fornyet grund til optimisme i de danske shoppingcentre.

For hele 2014 er udviklingen i omsætningen i Steen & Strøms centre på niveau med året før, men efter en sløv start på året er der blevet langet flere varer over disken i den sidste halvdel af året. Det viser Steen & Strøms såkaldte centerbarometer for selskabets16 danske centre

- Der har været travlt i centrene i især det sidste kvartal i 2014. Og det giver os en begrundet forventning om, at der nu er ved at komme mere gang i danskernes privatforbrug, og at vi dermed vil opleve en positiv udvikling i salget i 2015, siger Claus Tüchsen, der er Commercial & Marketing Director i Steen & Strøm Danmark.

Flere kunder i centrene 

Flere kunder har også fundet vej til Steen & Strøms shoppingcentre. I fjerde kvartal steg kundeantallet med tre procent.

- Kundefremgang kombineret med en salgsmæssig god afslutning på året tyder på, at forbrugerne generelt har fået en større tro på fremtiden og dermed mere lyst til at shoppe. Og vi håber, at de nye kunder holder ved og vil være med til at trække væksten fra slutningen af 2014 med langt ind i 2015 og fremefter, siger Claus Tüchsen.

Julehandlen gik tilbage

Træerne vokser dog ikke i ind i himlen. Ser man isoleret på julehandlen, gik den nemlig samlet set en anelse tilbage i 2014 i forhold til 2013. Salget af dagligvarer steg i december med et par procent, mens salget i udvalgsvarebutikkerne samlet faldt en enkelt procent. Resultatet for julemåneden skal dog også ses i lyset af, at mange shoppingcentre startede julesalget allerede i slutningen af november med succesfulde Black Friday-kampagner.

LÆS OGSÅ: Danske kæders Black Friday slog rekord

Steen & Strøm har p.t. ansvaret for 34 shoppingcentre i Norge, Sverige og Danmark med en samlet detailomsætning på 36 milliarder norske kroner.

I Danmark står selskabet for administrationen af 16 centre. Det er dog kun indtil sommeren 2015, hvor Danica Ejendomme, der ejer 13 af de centre, som Steen & Strøm administrerer, har valgt at afbryde samarbejdet med selskabet, som vi tidligere har beskrevet her på detailfolk.dk.

LÆS OGSÅ: Centergigant mister 13 centre



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD