Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Centergigant mister 13 centre

Foto: detailfolk.dk



Tuesday den 30 September 2014 kl. 11:25 af: Freja Thorbech

Danica har valgt at afbryde samarbejdet med Steen & Strøm, så centergiganten ikke længere skal administrere 13 af pensionskæmpens centre. 

Fra sommeren 2015 er der 13 centre mindre på Steen & Strøms administrationsportefølje.

Det er konsekvensen, efter Danica Ejendomme, der ejer de 13 centre, har valgt at afbryde samarbejdet med Steen & Strøm og i stedet overlade administrationen af centrene til DEAS.

- Vi er selvfølgelig kede af at miste samarbejdet omkring Danicas shoppingcentre, som rigtig mange af vore medarbejdere har arbejdet med igennem mange år, og også skabt gode resultater i både nullernes første år og de seneste såkaldte kriseår, siger Country Manager i Steen & Strøm, Søren Brogaard, i en udtalelse.

Fastholder egne centre

Steen & Strøm har administreret centrene for Danica siden 1999.

I samme periode har man også opbygget sin egen centerportefølje i Danmark bestående af centrene Field’s i Ørestaden, Bruun’s Galleri i Århus og Bryggen i Vejle. De vil fortsat blive administreret under Steen & Strøms Management koncept.

- Steen & Strøm er i forløbet siden 1999 vokset til en international virksomhed under franske Klépierres og Hollandske ABPs ejerskab, hvor vores tre danske centre indgår i en europæisk portefølje på mere end 180 betydningsfulde shoppingcentre i 16 europæiske lande. I dette perspektiv, og ejerkredsens ønsker om at udvikle sig yderligere på det danske og skandinaviske marked, vil vi fortsat være en interessant samarbejdspartner for både dansk og international detailhandel, siger Søren Brogaard.

De 13 centre som per 30. juni 2015 ikke længere vil være under Steen & Strøms administration er: City Vest, Glostrup Shoppingcenter, Helsingør Bycenter, Hvidovre C, Hovedbanens Shoppingcenter, Ishøj Bycenter, Kolding Storcenter, Lyngby Storcenter, Nørrebro Bycenter, Randers Storcenter, SlotsArkaderne, VestsjællandsCentret og Friis.

Steen & Strøm har hovedkvarter i Norge og har p.t. inklusiv de 13 Danica-centre ansvaret for 43 shoppingcentre i Norge, Sverige og Danmark med en samlet detailomsætning på 36 milliarder norske kroner.

LÆS OGSÅ: Centergigant udskyder åbning af fynsk prestigecenter



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD