Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Shoppingcentre melder om øget købelyst

Foto: detailfolk.dk



Thursday den 25 September 2014 kl. 15:01 af: Freja Thorbech

Danskerne hiver flere penge op af lommen rundt om i landets shoppingcentre, lyder det nu fra selskabet bag 16 storcentre.

Det begynder så småt at klinge mere i kasseapparaterne i butikkerne i de danske storcentre.

I hvert fald kan Steen & Strøm, der administrerer 16 danske centre, melde om, at tre af de sidste fire måneder fra maj til august har vist fremgang i både omsætnings- og kundetal.

- Vi har i nogen tid fået positive signaler fra markedet i form af fornuftige makroøkonomiske tal, en øget forbrugertillid og stigende huspriser. Og vi kan nu begynde at aflæse resultatet i vores omsætnings- og kundetal, som viser, at danskerne igen synes at have fået mod på at shoppe – om end vi også kan se, at de fortsat går lidt forsigtigt frem, siger Claus Tüchsen, der er commercial & marketing director i Steen & Strøm Danmark, i en udtalelse.

Han forventer samtidig, at centrene i andet halvår af 2014 vil opleve en pæn vækst i salget.

Kunderne har været stabile

I Steen & Strøm hilser man væksten i de seneste måneder særdeles velkommen. Ligesom resten af detailhandlen har shoppingcentrene generelt ikke haft meget at glæde sig over omsætningsmæssigt i den første halvdel af 2014. I første halvår af 2014 landede det samlede salg på minus én procent i forhold til samme periode sidste år.

LÆS OGSÅ: Centergigant: Kunderne holder på pengene

Selvom kunderne ikke har brugt penge i centrene, er de alligevel kommet der. Kundetallet har nemlig gennem første halvår af 2014 - ligesom i de resterende kriseår - været stabile.

- Det ser vi som et udtryk for, at folk godt kan lide at komme i vores centre, og det er vi rigtig glade for. De stabile kundetal kombineret med planer for moderniseringer og udbygninger i flere af vores centre lover godt for fremtiden, når forbrugerne for alvor får tillid til økonomien og dermed endnu større lyst til at bruge penge på shoppingturen, siger Claus Tüchsen.

Steen & Strøm har ansvaret for 43 shoppingcentre i Norge, Sverige og Danmark med en samlet detailomsætning på 36 milliarder norske kroner. I Danmark er det blandt andre centre som Field's i Ørestaden, Bruun's Galleri i Aarhus og Kolding Storcenter, som Steen & Strøm står bag.

LÆS OGSÅ: Sådan vil Field’s sikre førertrøjen de næste ti år



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD