Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Byggemarkeder giver alle medarbejdere fri

Foto: jem og fix



Friday den 7 September 2018 kl. 06:00 af: Kristian Holgersen

På et tidspunkt, hvor strømmen af kunder plejer at være stærk, vælger byggemarkedskæde at holde hviledag i alle 118 butikker.

Alle 118 butikker i Jem & Fix-kæden holder en sjælden lukkedag på søndag, som ellers hører til en af ugens mest travle.

Det giver medarbejderne mulighed for at komme til fest, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Næsten 1100 medarbejdere har meldt sig til den årlige personalefest, som gerne skulle være med til at sikre arbejdsglæde og styrke sammenholdet på tværs af kæden.

- Vores tradition med en årlig hviledag søndagen efter vores store personalefest er efterhånden blevet en fast del af vores firma-DNA, siger Peter Nyboe. Han er HR- og driftschef.

- Vi plejer såmænd også at høste god opbakning til denne lukkedag fra vores kunder. Det håber jeg også, at vi gør i år, for vi lukker selvsagt ikke for at irritere vores kunder, men udelukkende for at pleje vores personale, fortsætter han.

Flere års fremgang

Jem & Fix har fire lukkedage omkring jul og nytår, mens årets femte lukkedag er helliget personalefesten. Resten af tiden holder kædens byggemarkeder åbent.

I 2017 opnåede de en nettoomsætning på 2,4 milliarder kroner og et overskud på 126 millioner.

- Årets resultat anses for at være særdeles tilfredsstillende, fremgår det af regnskabets ledelsesberetning.

Siden 2012 har omsætningen, bruttoresultatet og det samlet resultat været i konstant fremgang, viser en gennemgang af de seneste års nøgletal.

Selskabet er ejet af Erling og Kurt Daell. De står også bag varehuskæden Harald Nyborg og det notorisk underskudsgivende Daells Bolighus.

LÆS OGSÅ: Salling belønner flere tusinde medarbejdere



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD