Byggemarked hverver gamle Fona-medarbejdere
Silvan ansætter erfarne medarbejdere fra de lukkede Fona-butikker, der nu skal klædes på til et fagligt jobskifte.
Da Fona tidligere på året gik i betalingsstandsning, skulle de ansatte til at se sig om efter en ny arbejdsgiver. Nu får nogle af dem hjælp fra uventet kant. Silvan har således tilbudt flere af de fritstillede medarbejdere at fortsætte karrieren hos dem.
Efter elektronikkædens udmelding om betalingsstandsning i februar, tog Silvan's HR-afdeling kontakt til Fona. Flere potentielle kandidater kontaktet, hvoraf en god håndfuld blev ansat, som nu fortsætter deres karriere hos Silvan.
- De er nu alle i gang med deres videre karriere hos SILVAN og alle uden undtagelse gør det rigtigt godt. Vi har reelt set haft kontakt til flere tidligere Fona medarbejdere, og havde gerne ansat flere såfremt vi kunne finde pladserne, udtaler Steen Sidelmann.
Indtil videre har byggemarkedskæden ansat seks nye medarbejdere, som alle har mange års erfaring som butiksledere i den gamle Fona-kæde. De skal nu vænne sig til at sælge boremaskiner og rawplugs til kunderne.
- Hos SILVAN fokuserer vi meget på hele tiden, at udvikle måden vi servicerer vores kunder på. Og vi kan se at Fona’s medarbejdere har nogle salgs- og ledelseskompetencer, der passer rigtig godt ind hos, siger Silvans HR Manager, Steen Sidelmann, i en pressemeddelelse. Han fortsætter:
- Vi har fået nogle medarbejdere som ikke alene er både erfarne og dygtige ledere, men som også er rigtig dygtige sælgere og kunderådgivere. Det faglige skifte fra elektronik- til byggemarkedsbranchen sørger vi så for, at klæde dem på til.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter