Butikker kæmper for at holde trit i omnichannel-kapløbet
eTail Nordic
Rapporten Cutting Through the Noise er udgivet af eTail Nordic.
eTail Nordic afholder en konference med fokus på e-commerce og multichannel fra 2.-3. oktober på Radison Blu i København.
Få mere information her.
Store dele af detailbranchen kæmper for at komme på omgangshøjde med konkurrenterne, når det kommer til omnichannel.
At møde kunderne på alle tænkelige platforme - og samtidig indsamle brugbar data om deres indkøbsvaner - er ikke en nem øvelse.
Det viser en rapport fra eTail Nordic, der bygger på interviews med 100 nordiske direktører, som har ansvaret for e-commerce.
Når direktørerne bliver bedt om at bedømme deres virksomheds omnichannel-indsats, så svarer halvdelen, at de hele tiden må kæmpe for at holde trit med konkurrenterne.
37 procent svarer, at de er på sammen niveau med konkurrenterne, mens ni procent synes at være på forkant.
Fire procent opererer slet ikke med omnichannel. Men det kan være en væsentlig ulempe, vurderer Peter Hvidberg i rapporten. Han er Head of E-Commerce i Intersport Group.
- Nogle af de her mennesker har været i branchen i 30 eller 40 år. Når vi fortæller dem, at de har brug for en omnichannel-tilgang, får vi altid den samme reaktion. De siger: “Det er min kunde,” forklarer han.
- Men det er ikke “deres” kunde mere, for kunderne har forandret sig. Vi kontrollerer dem ikke mere - de kontrollerer os. Vi må få de erfarne i faget til at forstå, at omnichannel ikke er djævlens værk, det er faktisk deres bedste ven, fortsætter han.
Kæmper med at overbevise ledelsen
Rapporten viser også stor forskel på, hvor meget ledelsen bakker op, når det kommer til at fremme en digital kultur og høste data om kunderne.
For 12 procent af de adspurgte gælder det, at hverken ledelsen eller medarbejderne kan se idéen i at styrke digitaliseringen, mens 37 procent ser det som en udfordring at overbevise sine overordnede om fordelene.
En gruppe på næsten samme størrelse - 34 procent - oplever stor opbakning hos den øverste ledelse, når det kommer til at forene nethandel og fysiske butikker, mens det på andre områder er lidt sværere at få nye digitale tiltag igennem.
17 procent oplever stærk opbakning.
- Når ledelsen er med ombord, er det nemmere at omsætte strategier til mere konkrete handlingsplaner. På den måde bliver medarbejderne på gulvet også nemmere inddraget, siger Allan Bo Christiansen i rapporten. Han er Digital Developer hos Atea.
Den fulde rapport kan downloades her
LÆS OGSÅ: Detailchef bliver ny marketingdirektør hos omnichannel-darling
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter