Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Branche taler for særstatus: Vil have åbnet de sidste butikker

Foto: detailfolk.dk



Monday den 22 March 2021 kl. 06:00 af: Kristian Holgersen

Landets boghandlere vil have en plads forrest i den store genåbnings-kø. Butikkerne burde slet ikke have været lukket ned, mener formand.

Da store dele af detailhandlen blev sat ud af spillet ved juletid, var det kun de såkaldte essentielle butikker, som havde lov til at holde åbnet.

Det essentielle hold bestod primært af butikker med dagligvarer, medicin og kropspleje. Men boghandlerne burde også have været med, for bøger kan være afgørende for mange menneskers velbefindende.

Sådan lyder det i et fælles opråb fra bogbranchen, hvor der samtidig bliver talt for at åbne de mindst 40 boghandlere, som er ramt af regeringens tvangslukning af shoppingcentre og arkader.

- Det ville være god kulturpolitik, hvis man ligesom i andre lande helt friholdt boghandlerne fra at lukke ned og dermed anerkender, at bøger er vigtige for den mentale trivsel, siger formand for Danske Forlag, Lars Boesgaard.

I lande som Italien, Frankrig, Tyskland og Portugal er boghandlerne blevet genåbnet før de fleste andre udvalgsvarebutikker, fordi man har set en øget efterspørgsel på litteratur og underholdning under de første nedlukninger.

- Man kunne i Danmark være kommet til den samme konklusion for længe siden, også hvad angår centerboghandlerne, siger Lars Boesgaard.

Savner dokumentation

Før weekenden blev et flertal i Folketinget enige om en lille etape mere i genåbningen, men shoppingcentrene var ikke med i planen. De må foreløbig vente til et tidspunkt efter påske.

- Fra bogbranchens side savner vi dokumentation for, at smitterisikoen er så meget større i en boghandel, der ligger i et indkøbscenter, end i en af de nu genåbnede boghandler, siger Lone Haagerup, formand for Boghandlerforeningen.

- Langt de fleste centre ville sagtens kunne håndtere og kontrollere kundestrømmen, så der kunne holdes den fornødne afstand i gangene, og i selve butikkerne viser vores erfaringer jo, at det også sagtens kan lade sig gøre, siger hun.

Opråbet fra bogbranchen er underskrevet af Boghandlerforeningen, Danske Forlag, Danske Skønlitterære Forfattere og Dansk Forfatterforening.

LÆS OGSÅ: Gamle Arnold Busck-butikker oplever fremgang



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD